Grøn Grillret

Lækker vegetarisk ret til grillen

Det skal du bruge

(4 pers)

  • 8 kartofler, kogte og afkølede og skåret i 3-4 skiver
  • 1 squash, delt på langs og delt i 16 stykker
  • 16 rosmarinkviste
     
  • 8 portobello svampe
  • 1 rulle gedeost
  • 8 kviste frisk timian
     
  • 1 spidskål
  • 1 fenikel
  • 125 g blåbær
  • 100 g ristede, saltede græskarkerner
  • 2 kviste frisk estragon
     
  • Saft af 1 citron 
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

 

Sådan gør du

Fjern bladene på rosmarinkvistene, men lad de yderste i enden blive. Det skal fungere som grillspyd. Brug 2 rosmarinkviste til hvert spyd, så er de nemmere at vende på grillen.

Placer skiftesvis kartoffelskiver og squashskiver på dine “grillspyd”.

Pensl dem i olie og steg dem på grillen til de er gyldne.

Drys dem med salt før servering.

 

Fordel gedeosten i svampene og læg en kvist rosmarin ovenpå hver af dem.

Hæld en smule olivenolie over hver fyldt svamp og giv dem et drys salt og peber.

Steg på grillen til osten er smeltet.

 

Skær spidskålen i 8 både.

Skær fennikel i 1 cm skiver.

Halver de største blåbær.

Pensl spidskål og fennikel med olie og steg dem på grillen til de er let møre og har mørke kanter.

Fordel det på et stort fad og drys med blåbær og græskarkerner.

Lav en dressing af citronsaften og ligeså meget olivenolie. Rør det sammen og hæld udover salaten.

Afslut med et drys salt.