Sprøde grøntsagsboller med tomatsauce
Perfekt til dig der gerne vil have mere grønt på bordet
En lækker og simpel opskrift på grøntsagsboller, serveret med en lækker tomatsauce.
Det skal du bruge
Til boller (ca. 28 stk)
250 g kikærter i dåse (drænet vægt), sigtet og skyllet.
3 fed hvidløg, hakket groft
1 rødløg, hakket groft
150 g rasp
30 g parmesanost, revet fint
5 g frisk basilikum (ca. 15 blade)
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret basilikum
2 spsk balsamicoeddike
20 g tomatkoncentrat
3 spsk olivenolie
2 æg
10 g loppefrøskaller
Salt og peber
Til panering
15 g parmesanost, revet fint
50 g rasp
Salt og peber
Olivenolie til bagning
Til tomatsauce:
3 spsk olie
1 stort rødløg, hakket fint
2 fed hvidløg, hakket fint
120 g tomatkoncentrat
1 tsk brun farin
1 tsk timian
1 tsk basilikum
1 tsk oregano
3 spsk balsamicoeddike
30 g parmesanost, revet fint
2 ds hakket tomat
1,5 dl vand
Sådan gør du
Ved grøntsagsbollerne
Blend alle ingredienser (ikke dem til panering) i en foodprocessor til massen er ensartet og glat.
Form nu til små boller af ca. 20 gram hver.
Bland ingredienserne til paneringen i en dyb tallerken og rul så bollerne heri.
Hæld olivenolie i bunden af et ovnfast fad så bunden er dækket.
Læg bollerne heri og bag midt i ovnen ved 200 graders varmluft i ca. 35 minutter til de er gyldne. Vend dem rundt 2-3 gange undervejs.
Server bollerne med pasta og tomatsauce.
Ved tomatsaucen
Varm olien op i en gryde.
Svits rødløg og hvidløg heri til de er bløde og tilsæt så tomatkoncentrat og giv det godt med varme.
Skru ned for varmen og tilsæt så brun farin, balsamicoeddike, krydderier og parmesanost. Tilsæt så de hakkede tomater og 1,5 dl vand.
Lad saucen koge i 15-20 min og smag til med salt og peber og evt. balsamicoeddike og brun farin.