Hasselback græskar med mørbrad og coleslaw

Lækker efterårsret

Her får du opskriften på en ægte efterårsret, som uden tvivl vil imponere dine gæster. Hasselback græskar er nemlig nemt at lave, men ser smukt og indbydende ud på middagsbordet. Servér det sammen med en god mørbrad og frisk coleslaw, og så er middagen i hus.

 

Det skal du bruge:

  • 1 svinemørbrad (600g)
  • 1 hokkaidogræskar
  • 1 butternut squash
  • 1 dl græskarkerner
  • Frisk timian
  • 1 dl solsikkeolie
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • 1 spsk. flagesalt

 

Coleslaw:

  • 4 gulerødder
  • 1/2 spidskål
  • 100 g creme fraiche
  • 1 tsk flagesalt
  • Saften af 1/2 citron
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 tsk spidskommen
  • Peber

 

Sådan skal du gøre:

Hasselback græskar:

Vask alle grøntsager.

Skær toppen af græskar og squash og skær dernæst over på langs.

Fjern kernerne fra græskarret, og snit begge grøntsager med 1cm fra bunden.

Fortsæt sådan henover hele græskarret og squashen.

Læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir.

Bland så olie og hvidløg til en hvidløgsolie.

Pensl græskar og squash med olien på hele skallen, krydr med frisk timian og flagesalt og kom dem så i ovnen.

Her skal de have 25 minutter ved 200 graders varmluft. 

 

Coleslaw:

Riv gulerødderne groft, snit spidskålen i fine strimler og bland dem sammen i en skål. Bland så creme fraiche, flagesalt, citronsaft, sukker, mayonnaise, spidskommen og smag til med peber.

Kom din dressing ned til gulerødder og kål.

Rør godt i coleslawen til dressingen er helt fordelt. 

 

Mørbrad:

Skær senen af mørbraden så den er klar til at komme på panden.

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er varm, og der er 5 minutter tilbage af tiden for græskar, så kom smørret på og lad det bruse af.

Brun så mørbraden af på alle sider i 1-2 minutter, til den får farve.

Kom mørbraden ind i ovnen sammen med græskar og squash.

Drys med græskarkerner og lad det stege videre i 15 minutter.

Tag bradepanden ud af ovnen og lad det trække tildækket i ca. 10 minutter.

Klar til servering.