Hjemmelavet lemonade
Med citron og mynte
Lemonade er den perfekte drink at nyde på en varm sommerdag på terrassen eller altanen. Her får du opskriften på en smagfuld hjemmelavet lemonade med citron og mynte, som er dejligt læskende i sommervarmen. Nyd den iskold sammen med venner og familie.
Det skal du bruge:
- 2,5 dl Citronsaft
- 2 dl Rørsukker
- 3 dl Vand
- 20 g Mynte
- Isterninger
Sådan gør du:
Kog vand og sukker.
Hæld blandingen over mynten og sæt den på køl med mynten i.
Tilsæt citronsaft.
Lad den trække på køl så længe, du vil.
Sigt den inden servering.
Servér over is.