Hokkaidosuppe
Der er intet som en dejlig varm skål suppe på en kold efterårsdag. Her får du opskriften på hokkaidosuppe, som er den ultimative efterårs- og vinterspise. Den smager skønt, mætter godt og er tilmed nem at lave. Det er bare med at komme i gang!
Det skal du bruge:
- 3 spsk. olivenolie
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 2 bagekartofler
- 1 græskar
- 1 porre
- 1 bundt frisk timian
- 1 liter grøntsagsbouillon (bouillonterning opløst i vand)
- 2,5 dl piskefløde
- Salt
- Sort peber, friskkværnet
Til servering:
- 1 Baguette
- Tørsaltet bacon
- Olie
Sådan skal du gøre:
Hak løg og hvidløg fint, og steg det i olie i en stor gryde.
Skræl og hak kartoflerne i 2 cm stykker og kom dem i gryden.
Vask og hak gulerødder, porre og græskar i ca. 2 cm stykker og kom dem i gryden.
Steg grøntsagerne i 5 min og tilsæt så grøntsagsbouillon og timian.
Lad det koge ved middel varme i 30 min.
Blend suppen med en stavblender direkte i gryden.
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.
Server med stegt bacon, lun baguette og lidt olie på toppen.