Lammekrone
4 personer
Lammekrone er en helt fantastisk spise, som passer perfekt til påskemiddagen. Her får du opskriften på en mør lammekrone med lækkert tilbehør, der udgør prikken over i’et på retten. Retten er ikke svær at lave, og alt du skal bruge står lige herunder. God fornøjelse!
Det skal du bruge:
Lammekrone:
- 1 princip lammekrone
- 2 spsk rapsolie
- 25 g smør
- Salt og peber
Sauce:
- 200 g skalotteløg
- 50 g smør
- 2 dl hvidvin
- 2 dl kyllingefond
- Salt og peber
Ærter med mynte:
- 400 g frosne ærter
- 10 g frisk mynte
- 3 fed hvidløg
- 20 g smør
- Salt og peber
Sådan skal du gøre:
Lammekrone:
Tænd ovnen på 180 grader.
Skær lammekronen ud i koteletter og brun dem af på en pande med smør og olie.
Når de er brune på begge sider lægges de i et ildfast fad og sættes i ovnen.
Steg dem færdigt i ovnen i 12-15 minutter.
Krydres med salt og peber.
Sauce:
Karamellisér de halve løg i smør ved svag varme.
Skru op for varmen og hæld skiftevis 1 dl vin og 1 dl kyllingefond i og lad det koge ind.
Gentag og lad det koge ind til det tykner en smule.
Smag til med salt og peber.
Sigt og server.
Ærter med mynte:
Hak mynte og hvidløg fint.
Smelt smørret på panden og lad det brune let sammen med hvidløg.
Tilsæt mynte og de frosne ærter og lad ærterne få varme i 4-5 minutter.
Server straks med evt. kogte små kartofler.