Påskerede i glas
En spændende og anderledes påskekage
Påsken er lige om hjørnet og her får du en spændende og anderledes opskrift på en påskekage, som helt sikkert bliver i et. Læs hvordan du laver de fine påskereder i glas.
Det skal du bruge:
4 stk.
Til mangosylt
- 175 g mango i tern (gerne frossen)
- 35 g sukker
- Saft af en halv citron
Til crumble
- 30 g hvedemel
- 30 g grovvalsede havregryn
- 30 g sukker
- 30 g smør
- 30 g grofthakkede hasselnødder
Til hvid chokolademousse
- 200 g hvid chokolade
- 3 dl fløde
- 1 spsk vaniljepasta
Til fuglereder
- 100 g mørk chokolade
- 8 “fugleæg” af marcipan eller nougat
- Et drys spiselige guldflager
- 3 dl vodka lagt på frys i 24 timer (Vodkaen skal ikke indgå i desserten, og kan bruges igen efterfølgende)
Sådan gør du:
Mangosylt:
Kog mango, sukker og citronsaft til mangoen er mør.
Sæt den til afkøling.
Crumble:
Tænd din ovn på 170 graders varmluft.
Ælt alle ingredienser sammen med i en skål.
Når dejen begynder at samle sig er den klar.
Bages i ca. 20 minutter til den er gylden.
Afkøl og fordel i 4 glas.
Fordel mangosylten ovenpå crumble.
Hvid chokolademousse:
Kog 1 dl af fløden op og hæld det over chokoladen.
Lad chokoladen smelte helt og tilsæt vanilje til massen.
Pisk resten af fløden let og vend det forsigtigt i chokoladen ad 2 omgange.
Fordel i dine glas og stil på køl.
Fuglereder:
Smelt chokoladen til den er 31-32 grader varm.
Hæld den i sprøjtepose.
Hæld den iskolde vodka i en lille skål og lav så en rede heri med chokoladen. Når chokoladen rammer den kolde vodka størkner den med det samme.
Tag derefter reden op og lad den dryppe af på køkkenrulle.
Lav evt. to kranse til hver dessert og placer dem ovenpå hinanden på hvert glas.
Læg 2 “fugleæg” i hver rede og giv hver dessert et drys guldflager før de serveres.