Pandekagelagkage med flødebolleskum, bær og karamel
Inviter gæsterne på en lækker lagkage
Det skal du bruge:
Til pandekager (ca. 15 stk)
- 6 dl sødmælk
- 5 æg
- 275 g mel
- 0,5 tsk salt
- 0,5 dl vand
- 3 spsk sukker
Til flødebolleskum
- 110 g sukker
- 30 g vand
- 50 g glykosesirup
- 70 g æggehvider
- 1 spsk sukker
Du skal også bruge
- 1 dåse karamelliseret mælk (dulce de leche)
- ca. 400 g friske bær.
Sådan laver du pandekage-kage
Pandekager:
Blend alle ingredienserne og lad det stå i ca. 15 minutter.
Varm en pande op og smelt en lille smule smør på.
Hæld lidt af dejen på panden og lad den bage et par minutter på hver side.
Den kan vendes når pandekagen bliver lysebrun i kanten.
Flødebolleskum:
Kog sukker, vand og glykosesirup til den er 118 grader.
Imens pisker du æggehvider med 1 spsk sukker til det er hvidt og luftigt.
Når siruppen er 118 grader hælder du den langsomt ned til de piskede æggehvider imens du stadig pisker.
Det er vigtigt at hælde det langsomt i, i en tynd stråle langs kanten af røreskålen.
Pisk nu hvidere på max. hastighed indtil skummet er 35 grader varmt.
Så er skummet klar til brug.
Samling af kagen
Læg en pandekage på dit serveringsfad.
Smør et tyndt lag af flødebolleskummet på pandekagen og læg et lag bær ovenpå.
Nu fortsætter du med skiftevis pandekager med et lag skum og pandekager med et lag karamelliseret mælk.
Du skal stable pandekagerne så de bliver til et tårn.
Smør ikke for meget fyld imellem lagene da det vil gøre det svært at skære kagen ud.
På toppen af din pandekagelagkage smører du resten af skummet ud og pynter med en generøs håndfuld bær.