Pavlova

Lækker marengs med råcreme og bær

Pavlova er en ægte show-stopper. Med en god balance mellem crunch og lækker, cremet fløde, får du en fantastisk kage til mange forskellige anledninger.

 

Det skal du bruge til marengs:

  • 120 g æggehvider
  • 200 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk majsstivelse

Det skal du bruge til råcreme:

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1dl fløde

 Det skal du bruge til pynt:

  • 300 g friske bær.

 

Sådan gør du

Maregns

Tænd ovnen på 180 grader.

Pisk æggehviderne til de begynder at skumme og tilsæt så sukkeret imens du pisker.

Når det er hvidt og sejt, og sukkeret er opløst, så tilsættes 2 tak vaniljesukker, eddike og majsstivelse. Pisk til det er rørt ud.

Fordel på et stykke bagepapir og form en cirkel på ca. 25 cm i diameter.

Sæt den ind i ovnen og skru ned på 95 grader.

Bag i 1 time og 40 minutter.

Køl af.

 

Råcreme

Pisk æggeblommerne med sukker og 1 tsk vaniljesukker. Pisk indtil det er tykt og lyst.

Pisk så fløden til den er stiv og fold det i æggemassen ad 2 omgange.

Fordel råcremen på din marengs og læg bærrene ovenpå og servér med det samme.

Hvis ikke du skal servere din pavlova med det samme så opbevar din marengs i en lufttæt beholder, men brug den samme dag den er bagt.