Peanut Fried Rice

Lav den lækre ret på 20 minutter

Her får du opskriften på peanut fried rice, som er både nem og hurtig at lave. Du kan lave hele retten i en enkelt pande, hvilket begrænser mængden af opvask bagefter. Denne ret er også oplagt til at få brugt de rester af grøntsager, du har liggende i køleskabet. På den måde undgår du madspild, samtidig med at du får en super lækker ret ud af det i sidste ende.

 

Det skal du bruge:

  • 2 spsk rapsolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • Et drys Chiliflager
  • 2 spsk peanuts
  • 1 gulerod i strimler
  • 1 spsk hoisin
  • 1 spsk peanutbutter
  • 2 spsk soya
  • 0,5 dl vand
  • Kogte ris af ca. 2 dl ris

 

Topping:

  • Knuste peanuts
  • Frisk Koriander

 

Sådan gør du:

Snit løg og hvidløg fint og steg det i olie på en varm pande sammen med chiliflager og peanuts.

Når løgene er brunede tilsættes gulerod, og det steges 1-2 minutter.

Hæld soya, hoisin sauce, vand og peanutbutter på panden og lad det simre i 5 minutter.

Bland risene i saucen og lad retten dampe under låg i ca. 5 minutter.

Knus peanuts i en morter og drys det over retten sammen med frisk koriander.