Saft af rabarber og røde bær

Det skal du bruge:

  • 1 kg rabarber
  • 6 dl vand
  • 400 g sukker
  • Saft af 1 citron

 

Sådan gør du:

Skyl og rens rabarberne.

Skær dem i små stykker og hæld dem i en gryde med vand.

Kog det op og lad det småkoge i ca. 20 minutter. Undgå at røre i gryden for at gøre saften mere klar.

Sigt rabarberne og lad dem dryppe helt af.

Tilsæt så sukker til saften og lad saften komme op og koge.

Smag til med citronsaft og hæld på flaske.

Saften opbevares på køl og blandes op med vand i blandingsforholdet 1:5.

 

Bærsaft

Det skal du bruge:

  • 1 kg røde bær
  • 6 dl vand
  • Skal og saft af en citron
  • 300 g sukker

 

Sådan gør du:

Til denne saft kan du bruge lige de bær du har til rådighed. I Juli bugner naturen af røde bær i alle afskygninger. Nogle er sure, andre søde og derfor kan du måske ha behov for at justere sukkeret lidt.

Skyl bærrene, hæld dem i en gryde med vand og citronskal, og kog det op.

Lad det småkoge i ca. 20 minutter. Undgå at røre i gryden for at gøre saften mere klar.

Sigt bærrene og lad dem dryppe helt af.

Tilsæt så sukker til saften og lad saften komme op og koge.

Smag til med citronsaft og citronskal og evt. ekstra sukker, og hæld på flaske.

Saften opbevares på køl og blandes op med vand i blandingsforholdet 1:5.