Pandekagesushi
En sjov og anderledes pandekage opskrift
Det skal du bruge:
Pandekager (ca. 15 stk)
- 6 dl sødmælk
- 5 æg
- 275 g mel
- 0,5 tsk salt
- 0,5 dl vand
- 3 spsk sukker
Blend alle ingredienserne og lad det stå i ca. 15 minutter.
Varm en pande op og smelt en lille smule smør på.
Hæld lidt af dejen på panden og lad den bage et par minutter på hver side. Den kan vendes når pandekagen bliver lysebrun i kanten.
Hvid chokoladecreme
- 220 g hvid chokolade
- 0,5 liter fløde
- 3 bl. Husblas
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Hak chokoladen fint.
Kog fløden op.
Vrid husblassen fri for vand og smelt husblassen i den varme fløde.
Hæld den varme fløde over chokoladen og lad det smelte.
Rør rundt med en ske til chokoladen er smeltet og hæld det så i en plastikpose.
Læg på køl i 4 timer til det er helt koldt.
Når den er helt kold skal du piske den til cremen er luftig og glat. Pas på ikke at piske for meget, for så skiller den.
Forslag til fyld og pynt
- 1 grapefrugt, skåret i tynde skiver
- 1 banan, skåret i kvarte strimler
- En håndfuld mynteblade
- 8 jordbær, skåret i kvarte
- 2 jordbær, skåret i tynde skiver
- 4 kiwi skåret i firkanter
- 1 mango i skiver
- 2 castus frugtbånd
- Karamelsauce til dip
Smør et tyndt lag chokoladecreme ud på hver pandekage læg frugt på i den ene side.
Rul dem stramt sammen om frugten og skær dem i mundrette skiver.
Server på fad så det ligner sushistykker.