Sushi bowl
4 portioner
En sushi bowl er en lækker og nem løsning, hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i at lave sushiruller. Her får du nemlig stadig den gode smag af sushi fra alle de smagfulde ingredienser, der i stedet for at være rullet sammen blot er arrangeret i en skål. Prøv den lækre og indbydende opskrift, som du får lige herunder.
Det skal du bruge:
- 250 g sushi ris
- 2 spsk risvineddike
- 1 spsk sukker
- 250 g frisk laks
- 4 spsk soya
- 2 spsk syltede ingefær
- 4 stilke forårsløg
- 100 g revet gulerod
- 150 g mukimamebønner (pillede edamamebønner)
- 2 spsk sort sesam
- 4 plader tang til sushi
- 2 avokado
- Evt. Frisk chili, lime og koriander
Sådan gør du:
Skyl risende i vand og skift vandet indtil det er nærmest klart.
Dæk risene med koldt vand og lad dem stå i 20 min.
Dræn dem for vand og hæld dem i en gryde sammen med 4 dl vand.
Kog risene op og lad dem simre i 10 minutter, eller indtil alt vandet er suget ind i risene.
Afkøl til stuetemperatur.
Bland risvineddike og sukker og hæld det over de afkølede ris. Bland det godt.
Skær laks i tern og vend det i soya.
Snit forårsløg i fine skiver, giv mukimamebønnerne et hurtigt opkog i saltet vand og klip tangpladerne i strimler.
Halver avokadoerne, tag stenen ud af med skrællen og skær i tynde skiver.
Fordel risene i bunden af 4 dybe skåle.
Placér grøntsager, laks, syltet ingefær, tang og avokado ovenpå risene i små bunker så du kan se alle ingredienserne.
Slut af med et drys sort sesam, lidt chilimayo og evt. frisk chili, koriander og lime.