VALENTINSKAGE

Red velvet cheesecake med hindbær og popcorn, 8-10 pers.

Red velvet cookiebase

  • 130 g. mel
  • 3 spsk. kakao
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g. smør, stuetemperatur
  • 100 g. flormelis
  • 2 spsk. rød frugtfarve
  • 2 spsk. mælk
  • 100 g. smør til base

Tænd ovnen ved 170 grader.
Sigt mel, kakao og bagepulver sammen i en skål.
Pisk smør, flormelis og rød frugtfarve sammen.
Vend smørblandingen sammen med mel og tilsæt mælk.
Spred dejen ud i et tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag i ca. 20 min. eller indtil den er fast og bagt.
Lad køle helt ned indtil dejen er kold og sprød.
Kom det hele i en blender og blend indtil du har en helt jævn portion cookiekrummer.
Smelt de 100 gram smør og vend det sammen med cookiekrummerne.
Beklæd bunden af en 22-24 cm. springform med bagepapir.
Pres cookieblandingen ned i formen med en spiseske, så det dækker bunden jævnt.
Stil på køl.

Cheesecake

  • 4 blade husblas, lagt i blød i koldt vand
  • 400 g. flødeost
  • 1 tsk. vanilje passe
  • 4 tsk. citronsaft
  • 1 ½ creme fraiche
  • 125 g. flormelis
  • 4 dl. fløde

Hindbærmarmorering

  • 4 blade husblas, lagt i blød i koldt vand
  • 3 dl. hindbær
  • 3 spsk. sukker

Varm bær og sukker i en lille gryde.
Tilsæt en smule vand og blend helt glat med en stavblender.
Opløs husblassen i blandingen og stil til side.

 

Ved samling

Pisk flødeost, vanilje, citron, cremefraiche og flormelis sammen i en skål.
Pisk fløden til blødt skum og vend sammen med flødeost.
Vrid vandet fra husblassen og opløs den ved svag varme sammen med en smule vand.
Tilsæt et par skefulde ostecreme til husblassen og vend det tilbage i skålen med resten af ostecremen.
Kom massen jævnt i springformen og fordel derefter hindbærblandingen med en ske ned i ostecremen.
Kør forsigtigt en gaffel eller et bambusspyd rundt i cremen så du får et smukt marmoreret mønster.
Stil kagen på køl indtil den er helt sat, ca. 3 timer.

 

Ved pyntning

  • 150 g. hvid chokolade, smeltet
  • Et par dråber pink frugtfarve
  • 2 spsk. frysetørret hindbær
  • 80 g. popcorn
  • 4-6 friske jordbær
  • 6-8 friske hindbær skåret i halve

Vend frugtfarven sammen med den hvide chokolade.
Tilsæt frysetørret hindbær og popcorn og vend det hele nænsomt sammen.
Fordel popcornene ud på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det sætte sig.
Skær jordbær til hjerter som vist i videoen.
Tag kagen ud af springformen.
Knæk popcornene i mindre brud og pynt kagen med dem.
Top med halve hindbær og hjerter af friske jordbær.
Pynt evt. også med små hjerter sat på pinde som ekstra pynt til valentinsdag.