Vegansk butter blomkål
Til 4 personer
Vil du også gerne spise mindre kød i hverdagen? Så er denne opskrift på vegansk butter blomkål perfekt til dig. Retten er et vegansk alternativ til butter chicken og er sprængfyldt med smag fra en masse lækre og varmende krydderier. Mængden af de forskellige krydderier kan naturligvis varieres efter smag og behag, så det passer til både store og små smagsløg.
Det skal du bruge:
- 70 g Vegan Block
- 2 fed hvidløg
- 2 løg
- 2 spsk tomatpuré
- 5x2 cm Ingefær
- 2 spsk garam masala
- 1 tsk stødt fennikel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk salt
- 1 drys peber
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 bagekartoffel
- 2 dl vand
- 1 dåse kokosmælk
- 1 lime
- 1 blomkålshoved
Topping:
- Frisk koriander
Tilbehør:
- 4 dl basmatiris
- 6 dl vand
Sådan gør du:
Vegansk butter chicken:
Skær løg i både og hvidløg i skiver.
Smelt Vegan Block i en dyb pande og steg løgene heri.
Steg til de er klare og tilsæt så tomatpuré, krydderier og bouillonterning.
Skru ned for varmen og lad det simre.
Riv bagekartoflen groft og kom den i panden sammen med vandet.
Lad det simre i 5 minutter.
Tilsæt derefter kokosmælk og saft af 1/2 lime.
Skær blomkålen i små buketter og kog den i panden i ca. 10 minutter.
Server med ris og top med frisk koriander.
Ris:
Skyl risene i rigeligt koldt vand.
Fortsæt til vandet er rimeligt klart.
Dræn risene for vand.
Bring 6 dl vand i kog og tilsæt så risene.
Skru ned for varmen så de simrer og lad dem det i 10 min under låg.
Sluk så for varmen og lad risene stå i yderligere 10 min under låg.