Wienerschnitzel med tilbehør
Antal: 4 personer
Det skal du bruge:
- 4 stk kalvesnitzchel eller skinkesnitzler
- 100 g hvedemel
- 2 æg, sammenpisket
- 150 g rasp
- 150 g smør, klaret
- 100 ml god rapsolie
- 400 g små kartofler
- 200 g fine ærter
- 200 g aspargesbroccoli
- 80 g kapers
- 80 g peberrod, friskhøvlet
Sådan gør du:
Vend snitzchlerne i et tyndt og jævnt lag hvedemel og derefter pisket æg. Vend til sidst i rasp og læg kødet på et fad. Varm smør og olie i en dyp pande og steg snitzchlerne gyldne og sprøde på begge sider. Hold dem evt lune i ovnen, imens du tilbereder grøntsagerne.
Kartoflerne koges møre i letsaltet vand og serveres lune.
Blancher broccoli og ærter sammen i letsaltet vand i ca. 3 min og server sammen med kartoflerne.
Top snitzchlerne med høvlet peberrod og kapers.