Tips til at plante forårsløg i krukker

Claus Dalby giver gode råd til, hvordan du planter forårsløg blomster

Mangler du en god guide til, hvordan du planter forårs- og blomsterløg i krukker? Så se med her, hvor Claus Dalby giver dig gode råd og tips. Her kommer han bl.a. med råd til en god placering af løgene i krukken.

Hvad er forårsløg?

Forårsløg er løg, der blomstrer om foråret. Forårsløgene kommer stille og roligt frem, når temperaturen begynder at stige. Du kan få forårsløg, der blomstrer meget tidligt på året - altså allerede i februar og marts.

Forårsløg er blomster som tulipaner, hyacinter, krokus, påskeliljer og vintergækker. Det er altså disse løg, der kommer frem i løbet af foråret. Om sommeren er det blomsterløg som pæoner, dahlia og ranunkler, der blomstrer.

 

Hvornår planter man forårsløg?

Forårsløg plantes i sensommeren og blomstrer i maj og juni måned. Når du skal plante løgene, er det vigtigt, at krukken fyldes godt op med plantemuld og løgene lægges side ved side, så tulipanerne ikke er placeret for adskilt, når de kommer op til overfladen.

Forårsløgene lægges i, hvad der svarer til tre gange løgets højde, hvorefter krukken fyldes op med pottemuld. Det er vigtigt at vande potte, løg og muld rigtig godt igennem.

 

 

Hvor skal man opbevare plantede forårsløg?

Har du et drivhus, er det en god idé at lade potten overvintre i drivhuset eller sætte den ind i garagen, så løgene ikke rådner. Herefter passer løgene sig selv vinteren over.

Når de første løg begynder at spire i februar og første halvdel af marts måned, kan du tage krukkerne ud i det fri igen – og så kan du ligeså stille begynde at vande igen. Men pas endelig på ikke at overvande.

Har du plads i haven, er det også rigtig flot at plante flere krukker med løg, som kan blomstre sammen i et flot farveflor.

Relaterede kategorier