Gode råd om lysforhold til potteplanter
Sådan placerer du bedst dine planter i forhold til lyset
Helt grundlæggende så vil planten vokse, jo mere lys den får. Får den ikke nok lys, vil den få mindre, blege og tynde blade og til sidst gå ud. De fleste planter står bedst lyst uden direkte sol.
Der er naturligvis forskel på, hvor meget lys den enkelte plante tåler. Som tommelfingerregel kan man sige, at planter med mørkere blade ofte tåler mere skygge end planter med lyse blade. Se altid på emballagen, hvad procenten anbefaler.
Planter der tåler meget sol
Der findes planter, der tåler meget lys. Dem kan du med fordel sætte i et sydvestvendt vindue, så de får masser af sollys, så de kan vokse og blomstre. Nedenfor kan du se et udpluk af de blomster og planter, der tåler meget lys:
- Hibiscus
- Roser
- Gerbera
- Citrus
- Trillingranke (Bougainvillea)
- Solsikker
- Palmer
- Oliventræer.
Planter der ikke behøver lys
Der er også nogle planter, du kan sætte i et mørkere rum, da de ikke behøver lige så meget lys. Lysniveauet falder hurtigt i et rum. Blot en meter fra vinduet er lysmængden faldet med 50%, og i de mørkeste kroge er der kun 5% lys i forhold til lige inden for et vindue.
- Lykkebregne (Zamioculcas)
- Sukkulenter
- Brændende kærlighed (Kalanchoe)
- Usambraviol (Saintpaulia)
- Svigermors skarpe tunge (Sansevieria).