Gode tips til hvor ofte, du skal vande planter

Hvor ofte skal man vande blomster?

Det er vigtigt, at du vander dine blomster og planter, så de bliver ved med at se frodige og flotte ud. Det kan dog være svært at gennemskue, hvor ofte planterne skal vandes. Men bare rolig - Bilka.dk giver dig gode råd!

Hvor ofte skal jeg vande mine blomster?

En god hovedregel er, at du bør vande dine potteplanter 1 gang om ugen. Det afhænger naturligvis også af, hvilke potteplanter du har. Orkideer skal f.eks. have mindre vand end andre planter. Se altid på emballagen, hvad producenten anbefaler.

Vand potteplanten oppefra og lad den tørre let ud, inden du vander den næste gang. Nogle planter kan du også sætte i et vandbad, så de selv kan trække det nødvendige vand ind. Du kan med fordel mærke på jorden, om planten mangler vand.

 

Mere vand, hvis planten har blomster

Hvis din potteplante har blomster, skal den generelt have mere vand end planter uden blomster. En plante med blomster bruger nemlig energi på at lave nye skud, der senere skal blomstre, og det kræver selvfølgelig vand.

 

 

Tykke blade skal bruge mindre vand end tynde blad

Planter med tykke blade har flere reserver, og de behøver derfor mindre vand end planter med tynde blade. De tykke blade kan nemlig samle vand, så planten ikke behøver at vandes ofte. Den kan nemlig bare bruge vandreserverne fra bladene.

 

Vand blomster mere om sommeren

Husk også, at dine potteplanter skal have mere vand om sommeren end om vinteren. Om vinteren får planterne mindre lys, hvilket betyder, at de ikke bruger særlig meget energi på at vokse. Derfor kræver de også mindre vand.

Relaterede kategorier