Pasning af orkide

Hvordan passer man en orkide?

Orkidéer er smukke, for de har nogle af de fineste og forskellige blomster. Det er en elegant blomst, og den passer ind i ethvert hjem. i denne guide giver vi dig gode råd til til orkide pasning, så den holder sig flot og rank.

 

Tips til orkide pasning

Vi giver dig 4 gode råd til, hvordan du kan passe din orkidé, så den holder længe og forbliver blomstrende. Du kan se de fire råd nedenfor, og vi gennemgår dem i dybden efterfølgende.

  1. Sæt orkidéen i en gennemsigtig skjuler.
  2. Sæt orkidéen i vandbad 1 gang om ugen i 5-10 minutter.
  3. Skift barken 1 gang om året.
  4. Visner en gren, så klip af den af ved 3. ’øje’.


 

 

1. Sæt orkidéen i en gennemsigtig skjuler

Det er en god idé at sætte din orkidé i en gennemsigtig skjuler, fordi den optager lys gennem rødderne. Derudover skal du gerne sørge for, at der er luft ved rødderne, så de bedre kan drænes.

 

2. Sæt orkidéen i vandbad

En orkidé må ikke overvandes, så en god tommelfingerregel er at vande den én gang om ugen. Sæt din orkidé i håndvasken eller badekarret, og lad den suge vand i 5-10 minutter. Vær opmærksom på, at rødderne bliver tørre, inden du vander igen.

Lad planten dryppe af, inden du sætter den i skjuleren igen. Du kan med fordel også bruge en forstøver eller en bruser til at skylle planten, så den bliver fin. Vær dog opmærksom på, at du ikke ødelægger planten imens.

 

3. Skift barken 1 gang om året

Orkidéen stammer oprindeligt fra regnskoven, hvor de vokser på træerne. For at give blomsten ny næring er det en god idé at skifte barken 1 gang om året. Barken hjælper med at give luft til planten sammen med orkidéjorden.

 

4. Visner en gren, så klip den af ved 3. ’øje’

Hvis din orkidé har visne grene, kan du klippe dem af. Du kan klippe grenen af ved det 2. eller 3. øje. Når du klipper den visne gren af, er der god sandsynlighed for, at den skyder og blomstrer igen. Du kan også klippe orkidéen helt ned, hvis det meste er vissent.

Relaterede kategorier