Få hjælp til opsætning af dit drivhus
Montering af drivhus - Hvordan gør man? Læs med her.
FAQ om opsætning af drivhus
Har du lige købt et nyt drivhus, men ved ikke hvor du skal starte, og hvordan du skal opsætte drivhuset. Vi guider dig her igennem hele processen,og gør dig i stand til selv at samle og montere dit nye drivhus.
Du skal blot følge guidens tilhørende videoer step for step. Videoerne forklarer dig, hvordan du monterer de forskellige dele af drivhuset - lige fra sokkel, vinduer, døre, glas, og mange andre dele.
Videoguiden indeholder i alt 8 dele, der gennemgår hele processen med at montere drivhuset:
1. del: Samling af sokkel på drivhuset
2. del: Samling af drivhusets sider og gavl
3. del: Montering af sider og gavl til drivhus
4. del: Montering af drivhusets tagryg
5. del: samling og montering af drivhusdør
6. del: Samling af drivhusets vinduer
7. del: Montering af drivhus glasbånd
8. del: Montering af glas i drivhuset
Inden opsætning: Hvad er reglerne?
Inden du påbegynder monteringen af dit drivhus, er det vigtigt, at du er opdateret omkring de gældene regler for opførsel af sekundære bygninger. Du finder de aktuelle bestemmelser på Bygningsreglementets hjemmeside.
I skrivende stund lyder reglerne, at du ikke behøver at søge om byggetilladelse, hvis der er tale om sekundær bebyggelse som carport, skur eller drivhus på under 50 kvadratmeter. Det er derfor sjældent nødvendigt at søge om tilladelse i forbindelse med et drivhus, da det ofte er mindre.
Dog bør du være opmærksom på, at det ikke er den enkelte bygning, der maks må være 50 kvadratmeter, men det samlede areal for samtlige sekundærer bygninger på grunden. Har du i forvejen carport og skur, skal du nok lige lægge kvadratmeterne sammen og tjekke, om det kræver byggetilladelse.
Derudover er der andre regler som fx afstand fra skel. Hvis byggeriet er under 2,5 meter højt er der som udgangspunkt ingen særlige krav til skel, men når det over den højde, gælder det, at afstanden til skel skal være minimum 2.5 meter.
Vi tager forbehold for ændrede regler, så tjek altid med Bygningsreglementet for aktuel lovgivning.
1. del: Samling af sokkel på drivhuset
Det første step i opsætningen af dit drivhus er samlingen af drivhusets sokkel.
Nedenunder har vi inddelt videoen i afsnit ud fra hvad der bliver gennemgået:
0.43 - Udlægning af sokkeldele. Sørg for at jorden er flad.
1.00 - Montering af nedstøbningsbeslag
1.21 - Samling af hjørnebeslag
1.40 - Diagonalopmåling
1.46 - Markér nedstøbningsbeslagenens placering
1.52 - Bøj beslagets fødder ud
1.57 - Udgrav til nedstøbning
2.02 - Bor til frostfri dybde
2.05 - Soklerne vendes rundt og puttes ned i de gravede huller
2.17 - Kontroller diagonalmål fra alle 4 hjørner
2.24 - Drivhussoklen klodses op til den er i vater
2.29 - Nu er du klar til at støbe soklerne fast i de udgravede huller
2.49 - Soklen er nu samlet
2.53 - Efter ét døgn kan du begynde at samle resten af dit drivhus
2. del: Samling af drivhusets sider og gavl
Se guidens 2. del der handler om hvordan du samler siderne og gavlen på dit drivhus.
Nedenunder har vi inddelt videoen i afsnit ud fra hvad der gennemgås:
0.00 Først åbner du pakken med profilerne til drivhuset
1.19 - Start med 1. bund, som er siderne på drivhuset
1.33 - Læg 1. bund ud på jorden og begynd at samle det
2.45 - Boltene sættes i stråstiverne, som skal bruges til senere brug
4.15 - Nu er den første side af drivhuset samlet og den lægges nu hen til de nedgravede sokler
4.42 - Nu skal 2. bund samles, som er gavlene på drivhuset
4.56 - 2. bund lægges nu ud på jorden
3. del: Montering af sider og gavl til drivhus
I videoen bliver du klogere på hvordan du monterer siderne og gavlenen på dit drivhus.
Nedenunder har vi inddelt videoen i afsnit ud fra hvad der gennemgås:
0.00 - Stålkrogene lægges ud (to i hjørnerne og en på hver lodret profil), så de er klar til montering senere.
0.52 - Det ene gavl rejses op og sokkelkrogene monteres på drivhuset
1.10 - Montering af sokkelkrog på den ene side af drivhuset, hvor der også vises hvordan du samler hjørnet
1.34 - Den sidst gavl ejses op og monteres med sokkelkrogene
1.16 - Den sidste side monteres med sokkelkroge
4. del: Montering af drivhusets tagryg
I videoen vises hvordan tagryggen på drivhuset monteres. Nedenunder har vi inddelt videoen i afsnit ud fra hvad der gennemgås:
0.00 - Først ligger du tagryggen, så den læner sig på drivhusets gavle.
0.18 - Montering af bolte i tagryggen.
0.36 - Tagprofiler sættes på siderne af drivhuset.
1.37 - De løse bolte på tagryggen efterspændes
2.07 - Afstivere monteres på tagsiderne for at forstæke huset mod vind og blæst.
5. del: samling og montering af drivhusdør
videoen guider Vitavia dig igennem samling og montering af døre til drivhuse. Denne video er lavet ud fra vejledningen du modtager sammen med drivhuset.
Bemærk at videoen er uden tale og indeholder forholdvis lidt tekst.
Nedenunder har vi inddelt vidoeen i afsnit ud fra hvad der gennemgås:
00:00 - 00:24 - Introduktion
00:25 - 01:27 - Montering og fastspænding af dørskinne på drivhus
01:28 - 01:50 - Samling af drivhusdør. Husk at sortere og kontroller alle dele.
01:51 - 02:59 - Samling af topskinne med hjul, samt dørstop.
03:00 - 03:58 - Samling on montering over øverste dørprofil
03:59 - 04:41 - Dørstykke monteres i bundstykke
04:42 - 05:16 - Montering af tætningsbånd
05:17 - 05:52 - Døren er klar til montering
6. del: Samling af drivhusets vinduer
I videoen lærer du hvordan du samler og monterer vinduerne i dit drivhus.
Nedenunder har vi inddelt videoen i afsnit ud fra hvad er gennemgås:
0.00 - Først lægges profilerne ud på jorden
0.41 - Montering af splitterne i profilerne
1.09 - De enkete prfoiler monteres bagefter på drivhuset
1.43 - Montering af udskyderstangen på den nederste vinduesramme
2.02 - Samling af vinduesramme
7. del: Montering af drivhus glasbånd
I den her video viser vi hvordan du monterer glasbånd på hele dit drivhus. Glasbåndet trækkes på profilerne inde i boret på drivhuset. Montering af glasbånd starter oppe i toppen, hvorefter du stille og roligt kører ned ad drivhusprofilen til du når bunden og korter glasbåndet af. Samme process fortsætter du med når du kommer til at montere glasbåndet oppe i taget.
8. del: Montering af glas i drivhuset
Har du problemer med at sætte nye glas i drivhuset? I denne guide giver vi dig en samlevejledning, der gør løser dine bekymringer. I videoen bliver du guidet af en medarbejder fra Vitavia, der viser dig step for step hvordan du skal gøre det.
Nedenunder har vi inddelt videoen i forskellige sektioner. Så kan du altid kan spole frem og tilbage, hvis der er et step du gerne vil have vist igen:
Indhold sekund for sekund:
0-0,27 - Indledning
0,28-0,53 - Montering af gummilister på drivhusets rammer (profiler)
0,54-1,28 - Glassene sætte i drivhuset og holdes fast med clips
1,29-1,40: Glasholdere sættes oven på glasset
1.41-1.46 - Nyt glas bliver sat i drivhuset
1,47-2,09 - Fortsæt med taget på samme måde med clips og glasholdere
2,10-2,26 - montering af gummiister i skydedøren
2,27-2,46 - Glas og clips sættes i skydedøren
2,47-56 - Test af skydedør i drivhus
2,57-3,08 - Afslutning
Find drivhuse og tilbehør her
Nu er du forhåbentlig klædt på til selv at samle og opsætte dit drivhus. Du finder et stort udvalg af drivhuse og tilbehør til drivhuse her på Bilka.dk, så du kan bliver klar til drivhus-sæsonen. Rigtig god fornøjelse!