Sådan laver du et staudebed
Få inspiration til dit staudebed og skab form og variation i haven
Et staudebed er i sandhed guds gave til den dovne haveejer. For det kræver kun pasning hver fjortende dag - og det kun når det lige er etableret. Et staudebed er perfekt til at give liv og farver til haven.
Mange stauder, som for eksempel lupin og liljekonval, findes i naturen - og her kommer selvsagt ingen og passer dem. Når bedet først er groet til, kræver det næsten intet arbejde til forskel for græsplænen, der skal klippes mindst en gang om ugen.
Vilde stauder til dit staudebed
Stauder er flerårige, blomstrende, urteagtige planter, som for de flestes vedkommende visner ned hvert efterår og kommer igen hvert forår.
Variationen er enorm i form og farver på både blomster og blade. Nogle bliver meget høje, mens andre er lave bunddækkende planter. Der er stauder, som kræver nedklipning, opbinding, flittigt lugearbejde og anden særpleje.
Holder du dig til dem, der har beholdt det mere ’vilde’ præg fra det naturlige voksested, er det nemme planter at have med at gøre. Så et godt råd er at gøre som naturen: lad det - næsten - passe sig selv!
Plant stauderne tæt
Det vigtigste tip er i den sammenhæng at plante stauderne tæt, så du lukker bedet. Planterne skal helst nå sammen efter 2-3 år. På den måde kan du mindske mængden af ukrudt, fordi der ikke vil være lys nok til, at det kommer frem.
Derefter er det eneste arbejde næsten kun at fjerne visne blomster. Det vil for det meste være en god idé, for så får stauden tit nye blomster, og andre sætter simpelthen helt friske skud.
Hos andre stauder som for eksempel purpur solhat, judaspenge og sankthansurt, udvikler blomsten sig til en frøstand, som er meget dekorativ, så her er det bedre at lade blomsten sidde.
Placér stauderne optimalt
Hemmeligheden bag et vellykket staudebed er bl.a. at placere de rigtige stauder dér, hvor de har de bedste forhold for at gro. Du vil kunne finde en staude, som trives på enhver plads i haven, hvad enten det er i fuld sol på tør sandjord eller i fugtig, mørk skygge under store træer.
Der er især to forhold, som er vigtige, når du skal vælge stauder til dine bede:
- Jordbunden
- Lysforholdene.
Altså hold øje med hvordan lys og skygge breder sig over dit bed i løbet af en dag. Vær opmærksom på, at hvis bedet er stort, kan det sagtens være forskelligt fra den ene ende til den anden, og det vil få betydning for, hvilke planter der kan stå hvor.
Lav et dynamisk og levende staudebed
For at få mest ud af bedet er det vigtigt at vide, hvor høje de enkelte planter bliver. Så kan du planlægge, hvor de enkelte stauder skal stå ud fra deres højde.
- De store skal gerne stå bagest.
- De små bør stå forrest.
- Resten ind imellem, ellers kan man ikke se dem alle sammen.
- Hvis bedet er et, du kan gå rundt om, står de højeste ofte i midten.
Du kan roligt eksperimentere med stauders placering. De kan uden problemer kan graves op og flyttes til et nyt sted, uden at tage skade af det.
I juni, hvor langt de fleste stauder blomstrer, er det ingen sag at få sit staudebed til at tage sig godt ud. Bedet må også gerne være smukt i april og helt frem til november, så det betaler sig at spørge i dit havecenter, hvordan en staudes blade og frøstande tager sig ud fra forår til efterår.
Tips til før, under og efter plantning af staudebed
Rens jorden for ukrudt, inden du planter. Især kvikgræs, padderokker og skvalderkål, som rodskyder er svære at komme af med, hvis du ikke får fat i det fra starten.
Husk at vande dit staudebed
Inden du går i gang med at grave, skal du tage stauderne ud af potten og sætte dem i vand, så de er godt gennemvædede, når du sætter dem i jorden.
Når du har gravet huller til en gruppe af stauder, skal du vande godt ned i hullerne og løsne jorden i bunden. Når planten er sat i jorden, skal du vande igen.
Vand er også vigtigt de første uger efter, du har plantet stauderne. Vand altid sidst på dagen, så vandet trænger ordentligt ned i jorden, inden næste dags varme sætter gang i fordampningen.
Lad de visne stå
Lad de visne stauder stå om efteråret. Mange af dem er vældig flotte med rim på. Nogle gør oveni købet nytte i vinterkulden, fordi de visne toppe fra de stauder, der vælter af sig selv, beskytter de levende dele i jorden mod frost.