Køkkenhave for begyndere

Der er ikke noget som at høste af sine egne grøntsager eller krydderurter i haven. Og at dyrke en køkkenhave behøver slet ikke at være så svært. Men start i det små, så du ikke mister modet allerede den første sæson.

Krydderurter og grøntsager er for de fleste noget, de køber i supermarkedet eller hos grønthandleren. Men smagen er helt anderledes god, når herlighederne er dyrket på friland i egen baghave.

Men du skal endelig ikke starte i en størrelsesorden som Søren Ryge eller Camilla Plum, for så er sandsynligheden for succes ret lille. Haveekspert Gitte Kjeldsen giver dig gode råd til, hvordan du får succes i køkkenhaven.

Start med en lille køkkenhave

Man kan hurtigt blive ivrig, når køkkenhaven skal laves. "Den typiske begynderfejl er at lave jordstykket for stort, fordi man bliver fristet af alt for mange spændende frøposer i havecenteret.

Man vil gerne have det hele i haven, når nu man endelig skal i gang," fortæller en af forfatterne til bogen ”Køkkenhaven”, Gitte Kjeldsen Bjørn fra Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation; Agrotech.

"Min anbefaling er at starte med få ting i køkkenhaven, og efterhånden som man bliver dygtigere og får mere erfaring, kan man lige så stille udvide," foreslår hun.

Start med de sikre vindere i køkkenhaven

For at bevare gejsten omkring køkkenhaven er det en god idé at starte med nogle ’sikre vindere’, altså grøntsager og krydderurter, som sjældent slår fejl.

"Ærter er oplagte. De lykkes stort set altid, og det er hyggeligt for børn at gå ud og plukke dem. Bønner - især den lave slags - er også nemme at have med at gøre.

Krydderurter som persille og purløg eller kinapurløg, som har hvidløgssmag er også gode for begynderen, og sølvbeder eller spinat kræver heller ikke meget," fortæller hun.

Insektnet hjælper til succes i køkkenhaven

Gulerødder, som ellers er en klassiker i køkkenhaven, kan være lidt svære at have med at gøre. Det skyldes gulerodsfluens larver, som går i de lækre orange rødder.

Gitte Kjeldsen Bjørn giver det fif at vente med at så dem til efter den 15. maj. På den måde undgår du første generation af fluen. Når næste generation kommer i juli, kan du holde dem væk med insektnet.

Sår du radiser, er det også en god ide at dække med insektnet i maj og igen i juli måned, hvor kålfluens larve kommer.

Giv plads til bær og blomster i køkkenhaven

Også bærbuske som ribs, stikkelsbær og solbær kan have deres plads i køkkenhaven. Derudover giver det mere fest og farver i bedet, hvis du også sår nogle blomster imellem rækkerne af det spiselige.

"Køkkenhaven kan godt komme til at se lidt kedelig ud, når meget af haven er høstet. Derfor er det en god idé også at så nogle blomster, som giver noget flot for øjet – og man kan skære dem af til buketter.

Jeg bruger for eksempel Mamelukærmer, som både findes med hvide og lyserøde blomster og Lathyrus - ærteblomster. De skal lige bindes op, og hvis man så sætter to rækker tæt sammen, støtter de også lidt hinanden," fortæller Gitte Kjeldsen Bjørn.

Giv salaten lidt hjælp indendørs

Haveekspertens sidste gode råd er, at nogle planter som porrer og salat med fordel kan drives frem indendørs, inden du planter dem ud i haven. "Sådan noget som salat lykkes ofte bedre, når de plantes ud," fortæller Gitte Kjeldsen Bjørn.

For salat gælder det, at du skal så frøet i en lille potte. Efter 2-3 uger er der en lille plante klar til at sætte i køkkenhaven. Det kan du gøre fra midten af april helt frem til slutningen af juli måned, så der er basis for lækre hjemmedyrkede salater hele sommeren igennem.

Stress af i køkkenhaven

Men hvad er det egentlig, der er så lyksaliggørende ved at dyrke sine egne grøntsager? For Gitte Kjeldsen Bjørn er der to vigtige elementer i glæden ved køkkenhaven.

"For mig er det for det første rigtig rart at kunne gå ud i haven og tage grøntsager og krydderurter ind i køkkenet og bruge dem i madlavningen. Og derudover er det fantastisk afstressende at gå ude og luge, hakke, nusse og i sidste ende høste frugten af mine anstrengelser," siger hun.