Plantning af hæk
Sådan skal du plante hæk
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til plantning af hæk
En hæk omkranser din grund, så du er fri for nysgerrige blikke, men den giver også din have et grønt og frodigt udtryk. Det kan dog være en svær proces at etablere en hæk, så det vil vi gerne hjælpe dig med!
I denne guide gennemgår vi plantning af hæk, så du kan blive klogere på forløbet, inden du begiver dig ud i at grave huller i haven. Vi har også en video til dig, hvor du kan se, hvordan du bærer dig ad med at etablere hækken.
Hvornår skal man plante hæk?
Løvfældende hække, såsom bøg, liguster og spirea, skal gerne plantes omkring november-april, da planterne er i dvale. Du kan plante dine hækplanter i denne periode, så længe jorden ikke er for frossen til, at du kan grave huller.
Stedsegrønne hække, såsom buksbom og kirsebærlaurbær, skal gerne plantes omkring maj-september, da de ikke så godt kan tåle jord, der er for kold eller frossen. Stedsegrønne hækkes rødder udvikler sig først, når jorden er lidt varm.
Se en video om at plante hæk
I nedenstående video viser vi, hvordan du bør plante din hæk. I videoen får du tips og tricks til plantning af hæk, og du bliver guidet godt igennem processen. Videoen gennemgår følgende emner, så du bliver klogere på, hvordan du planter hæk:
- 0:00-0:21: Tips til at pakke hækplanterne ud og gøre dem klar til plantning.
- 0:22-1:02: Klargøring inden plantning. Giv planterne den rette mængde plads mellem hinanden.
- 1:03-1:34: Placér rødderne korrekt, inden du planter hækken.
- 1:35-2:07: Plant din hækplanter (vær gerne to om opgaven).
- 2:08-3:06: Fyld plantehullerne ud og efterfyld jord. Fortsæt til hele hækken er sat.