Bedste græsfrø

Hvilke græsfrø skal jeg vælge? Få tips til at vælge de bedste græsfrø til dit behov i guiden her. Lær om de forskellige sorter samt hvilke overvejelser, du bør gøre dig.  

FAQ om græsfrø

 

Græs til din plæne

Når du står foran reolen i butikken og skal vælge græsfrø til din nye græsplæne, eller skal til at omlægge/reparere din græsplæne, kan det være svært at overskue, hvilke græsfrø du skal vælge – og om du får noget bedre, hvis du tager en af de dyre varer.

Her er græsfrø et tydeligt eksempel på, at pris og kvalitet hænger sammen. Oftest vil man opleve at de dyrere græsblandinger skal klippes mindre, samtidig med at man opnår en tættere græsplæne. Se i videoen nedenfor, hvad vores græsekspert siger om kvaliteten på græsfrø. 

 

Vælg den rigtige græsblanding

Når du skal vælge græsfrø, er det vigtigt at overveje græsplænens placering og formål, for de forskellige græssammensætninger har forskellige egenskaber. Du finder både græs, som er særligt velegnet til skyggefulde områder, til græsplæner primært anvendt til leg og så de helt fine blandinger, der giver en tæt plæne til prydgræsplænen.

Hvis du skal ikke anlægger et nyt græsareal, men i stedet blot skal lappe huller i græsplænen er der også særlige blandinger til dette formål. Vi har både en guide til, hvordan du eftersår din græsplæne samt en guide om, hvordan du anlægger en ny græsplæne. 

 

Dét skal du overveje

  • Brug: Hvad skal plænen primært bruges til? Hvis der skal spilles f.eks. en masse fodbold eller anden sport er det vigtigt at vælge græsfrø der er sammensat af de mest slidstærke sorter. 
  • Skyggeforhold: Hvis der er meget skygge på din græsplæne, så gå efter en græsfrø-blanding, der indeholder de mest skyggetålende sorter. 
  • Vedligeholdelse: Hvis du vil have mindst muligt gang i plæneklipperen, bør du gå efter typer af græsfrø, der er langsomt voksende. 

 

Turfline har gjort det nemt og brugervenligt med deres emballage, der med navne som 'Shadow', 'Sport' og 'Grass Fix' gør det overskueligt at vælge den rette type græsfrø, uden nødvendigvis at kende de specfikke græssorter. Desuden er det med grafikker illustreret hvor slidstærk blanding er, hvordan det sås osv. 


Hvad betyder S-mærket på græsfrø?

Det tager op til 15 år at udvikle og forædle nye græsarter/sorter. Før de kan sælges, sendes de til godkendelse hos Landbrugsstyrelsen, som undersøger, om de er egnede til plænegræs, og får efterfølgende et S-mærke, som ses på forsiden af f.eks. Turfline´s æsker. I bunden af æsken er der desuden en label, som nævner de arter/sorter, som indgår i blandingen, og her vil S-mærket igen være vist.

Køb græsfrø

Køb græs her

Se vores udvalg af græs på Bilka.dk. Du finder både græsfrø, rullegræs, græskanter og græsarter.