River

Der er flere tidspunkter, hvor du kan få glæde af en god rive. Af den grund kan det næsten blive et uundværligt redskab for dig, der nyder at have en pæn have. På Bilka.dk kan du finde flere modeller, der alle kan hjælpe med at gøre din have mere velholdt.

Opnå en smuk have med en rive

Når du lige har luget ud i dit blomsterbed eller højbed, eller hvis hækken er blevet klippet, så har du som regel noget haveaffald, der ligger spredt i haven. For det første kan det blive en tidskrævende opgave, hvis du skal samle alle de små grene, kviste eller planter op i hånden. For det andet kan det hurtigt gå hen og blive hårdt for ryggen, hvis du skal bøje dig ned hele tiden.

Slip for besværet, og investér hellere i en god rive fra udvalget på Bilka.dk. En solid, bred rive kan hurtigt samle alverdens haveaffald sammen i en bunke, der er let for dig at få smidt i en skraldepose, trailer eller kompostbunke. Ligeledes kan du hurtigt få fjernet nedfaldne blade fra din plæne om efteråret, så din have fortsat ser præsentabel ud hele året rundt.

 

Få en velholdt indkørsel

Har du en indkørsel, der er dækket af grus? Så kender du sikkert til, hvordan cykler og biler kan skubbe gruset til side, så selve indkørslen ser ujævnt og træls ud. Selv et par tunge vinterstøvler kan skabe irriterende huller i gruset. Her kan du igen hive din trofaste rive frem. En rive til grus kan sagtens være den samme, som den rive, du bruger til arealer med græs, så længe tænderne kan få fat i de små sten.

Er noget af gruset blevet flyttet så langt væk, at det virker uoverskueligt at flytte det hele på plads med en rive? Så kan du vælge at tage en solid spade i brug først. Brug spaden til at løfte gruset tilbage til det område, hvor du mener, det mangler. Herefter kan du let sprede det ud i et jævnt lag med riven.

Når du shopper på Bilka.dk, kan du altid nyde godt af ubegrænset returret på alle vores varer. Lad dig derfor ikke holde tilbage, hvis du bliver fristet af sortimentet af haveredskaber.