Motorsave
Skal der fældes eller beskæres træer i haven eller skoven, kan en motorsav eller kædesav hjælpe dig med at klare arbejdet hurtigt og effektivt. Hos Bilka har vi både benzindrevede motorsave, elektriske motorsave og motorsave på batteri, så du kan finde den motorsav, der passer bedst til dit behov.
EN MOTORSAV KLARER DE STORE GRENE
Mange haveejere vil opleve, at et træ skal fældes eller grene skal trimmes på havens store træ. Derfor sværger mange til en god motorsav. Den er nemlig perfekt til trimning af store og tykke grene eller fældning af træer.
Hvis du blot skal trimme og beskære mindre buske eller hækken, anbefaler vi, at du bruger en hækkeklipper. Den kan være nemmere at arbejde med ved de mindre haveprojekter, og den kan sagtens klare mindre grene.
PAS PÅ DIG SELV, NÅR DU BRUGER EN KÆDESAV
En kædesav er et kraftigt værktøj, så du skal passe på dig selv og dine omgivelser, når du bruger motorsaven i haven. Det er vigtigt, at du altid tager dine forholdsregler, når du skal bruge en motorsav.
Lyden fra motorsaven kan overstige den anbefalede støjbelastning, og vi anbefaler derfor, at du altid bruger høreværn, når du bruger din motorsav. Arbejdstilsynet anbefaler brug af høreværn ved en støjbelastning over 85 dB(A).
Derudover er en motorsav en kraftig maskine, som man nemt kan komme til skade med. Pas derfor på dig selv og andre, når du bruger din motorsav. Vi anbefaler, at du bruger øjenværn, handsker og hjelm, når du går i gang med at arbejde med din kædesav.
Før du køber en motorsav
Der findes forskellige typer af motorsave. Hver type har specielle egenskaber. Vi anbefaler, at du læser om de forskellige typer, før du vælger motorsav. På Bilka.dk forhandler vi tre forskellige typer motorsave:
Inden du køber en kædesav, er det en god idé at overveje, hvad den skal bruges til og hvor ofte, du skal bruge den. Det kan gøre det nemmere at vælge den bedste motorsav til dine behov. Nedenfor kan du læse nogle gode overvejelser:
- Hvis motorsaven f.eks. skal bruges i skoven hver dag, er en kraftig kædesav et godt valg.
- Vælg gerne en kædesav med et lavt vibrationsniveau, da et højere niveau kan gøre dig træt, når du arbejder med motorsaven.
- Skal du kun bruge motorsaven en gang imellem til at save brænde, kan det være ideelt at vælge en kædesav, der er let at vedligeholde.