Gode råd til at starte en plæneklipper
Sådan starter du el plæneklipper og benzin plæneklipper
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Er det blevet tid til at tage plæneklipperen i brug? Så giver vi dig her gode råd til, hvordan du starter en plæneklipper. Derudover er der også en række ting, du skal være opmærksom på, hvis du har fået en ny plæneklipper eller du skal bruge den efter en længere pause.
Det er nemlig vigtigt for plæneklipperens levetid og holdbarhed, at du tager dig godt af den og starter den korrekt op. På den måde kan du få mest muligt ud af din græsslåmaskine og gøre brug af den i længere tid.
Inden start af plæneklipper
Inden du starter plæneklipperen, er der nogle ting du bør tænke over og tjekke om plæneklipperen indeholder. Vi giver dig her en tjekliste over punkter, du kan gennemgå, inden du begynder græsslåningen.
1. Påfyld olie til plæneklipper
Motoren på en plæneklipper kan ikke køre uden olie. Påfyld derfor olie på plæneklipperen, mens du holder øje med oliestanden. Det anbefaldes desuden, at du skifter olie første gang efter ca. 2 timers kørsel for at forlænge motorens levetid.
2. Påfyld benzin til plæneklipper
For at den benzindrevne plæneklipper kan køre, er det selvfølgelig nødvendigt at påfylde benzin. Hvis du har købt en benzindrevet plæneklipper i Bilka eller på Bilka.dk, skal du være opmærksom på, at den leveres uden benzin.
3. Startsnor på plæneklipper
Plæneklipperens startsnor skal føres gennem øjet på holderen på styret inden plæneklipperen startes.
Start af benzin plæneklipper og el plæneklipper
I videoen nedenfor viser og giver Mads dig gode råd til, hvordan du nemt starter forskellige typer af plæneklippere, der både kører på el og benzin. Han gennemgår de fire mest almindelige måder at tænde en græsslåmaskine på.
Mads gennemgår, hvordan du starter tre typer af plæneklippere: el plæneklipper, benzin plæneklipper med primer og plæneklipper med ready start. Nedenfor har vi inddelt temaerne efter, hvornår de forskellige plæneklippere bliver gennemgået i videoen.
- Start af elplæneklipper (00:00).
- Start af benzinplæneklipper med en primer funktion (00:21).
- Plæneklipper med ready start motor (01:07).
Start af elplæneklipper
En elplæneklipper skal bruge en ledning for at slå græs. For at starte en elplæneklipper skal du sætte din forlængerledning i stikket på plæneklipperen og derefter trykke knappen ind - så starter plæneklipperen, og du er klar til at gå i gang.
Start af plæneklipper med primer
Der findes også plæneklippere med primer-funktion. En primer er en lille gummibolt, der sidder lige under motoren. Du skal trykke 3-4 gange på primeren afhængigt af motoren i plæneklipperen.
Herefter trækker du håndtaget tilbage og trækker i startsnoren. Nogle plæneklippere kan også startes ved at dreje nøglen, der i denne video sidder oppe ved håndtaget.
Start af plæneklipper med ready start
En plæneklipper med ready start betyder, at du ikke behøver at prime, før du starter motoren. Du starter en plæneklipper med ready start ved at tage dødmandsgrebet ned og trække i snoren.
Efter brug af plæneklipper
Det anbefales, at du rengør plæneklipperen efter brug samt efterser knive og kabler for eventuelle skader. Husk at sørge for, at græsslåmaskinen er helt slukket og fjern evt. tændrøret som ekstra sikkerhed.
Du kan desuden forebygge rustdannelse på skjold og metaldele ved at oversprøjte med et tyndt lag olie. Det kan du gøre engang imellem, når du føler, at maskinen trænger.
Tipning af plæneklipper
Hvis du har behov for at tippe plæneklipperen, når du fx skal rengøre den, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.
Ved tipning anbefales det kun at tippe forenden opad. Hvis du tipper den til siden, skal kaburator og luftfilter vende opad. Ellers risikerer du, at olien løber ud og ødelægger motoren.