Klippemuligheder ved en 4i1 kombiplæneklipper
Lær mere om de 4 funktioner på kombiplæneklipperen
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Med en kombiplæneklipper får du en god plæneklipper, der passer til mange forskellige formål. En kombiplæneklipper betyder, at du har flere forskellige muligheder for at klippe græsset. Du kan derfor helt selv bestemme, hvordan græsslåningen fungerer bedst for dig.
Kombiplæneklipperens funktioner
I videoen nedenfor viser Mads funktionerne ved en 4i1 kombiplæneklipper samt hvordan funktionerne virker. De 4 funktioner for 4i1 kombiplæneklipperen er:
- Med græsopsamler.
- Uden græsopsamler.
- Med sideudkast.
- Med bioklipper.
Skal kombiplæneklipperen være med eller uden græsopsamler?
Det kan være svært at finde ud af, om man skal vælge en plæneklipper med eller uden græsopsamler. Der kan være mange forskellige grunde til, at du helst vil have med eller uden græsopsamler..
En af fordelene ved at vælge plæneklipperen uden græsopsamler er, hvis du ønsker, der skal ligge løst græs på din græsplæne. Derimod er en plæneklipper med græsopsamler en fordel, hvis du eksempelvis har børn eller hund, da du undgår, at det løse græs slæbes med ind i huset.
Plæneklipper med sideudkast
Det er en fordel at bruge en plæneklipper med sideudkast, hvis græsset er blevet for langt. Sideudkast egner sig derfor særligt til græsplæner, der ikke bliver slået så tit. Det kan fx være i sommerhuset.
Ved sideudkast bliver græsset hakket én gang og bliver til grove klatter, der kastes ud og ligger på græsplænen. Herefter kan du nemt rive det klippede græs sammen.
Kombiplæneklipper som bioklipper
Hvis du ønsker din plæneklipper som bioklipper, skal du tage bioproppen og sætte den i bagfra ved bagklappen, indtil den falder i hak. Det er ikke alle kombiplæneklippere, der har en bioprop, da bioproppen kan være indbygget i bagklappen på nogle af modellerne.
Bioproppen lukker til bagpå plæneklipperen og gør, at der bliver skabt en turbulens i maskinen, hvor græsset bliver hakket flere gange. Ved bioklip bliver græsset finthakket og blæst ud på plænen og fungerer efterfølgende som gødning.
Se kombiplæneklipperens funktioner
Nedenfor har vi inddelt funktionerne efter, hvornår de bliver gennemgået i videoen, så du kan følge med i, hvordan du kan bruge din kombiplæneklipper.
- Introduktion til en 4i1 kombiplæneklipper (00:00).
- Uden græsopsamler (00:24).
- Med græsopsamler (00:40).
- Kombiplæneklipper med sideudkast (01:06).
- Kombiplæneklipper, der fungerer som bioklipper (01:30).
- Afrunding (02:25).