Sådan installerer du Worx Landroid robotplæneklipper

Se hvordan du gør din have klar til din Worx robotplæneklipper

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Er det blevet tid til at installere din nye Worx Landroid robotplæneklipper? Så kan du få kyndig vejledning i denne guide. Du kan bl.a. se en udførlig video, der hjælper dig med at installere din nye haveven fra Worx.

Opsætning og installering af Worx Landroid

I videoen nedenfor kan du se en installationsvejledning fra Worx til at hjælpe dig med at installere din nye Worx Landroid robotplæneklipper. I videoen gives der løbende tips og råd til at lette opsætningen og installeringen af Worx Landroid robotplæneklippere.

Installationsguiden viser en generel fremgangsmåde, som gælder for alle Worx Landroid robotplæneklipper-modeller (L og M). *OBS! Når fremgangsmåden er anderledes i forhold til de forskellige modeller, bliver dette nævnt i videoen. Videoen gennemgår følgende emner:

  • Introduktion til videoen (00:00-00:28).
  • Gode råd til anbringelse af opladebasen (00:29-01:13).
  • Fastgørelse af afgrænsningskablet (01:14-04:39).
  • Fastgørelse af afgrænsningskablet på basen (04:40-05:27).
  • Din Landroid er nu klar til at tage sig af din plæne (05:28-05:46).
  • Afslutning (05:47-05:52).

 

Installationsvideoen er ikke en erstatning for Worx Landroid brugerhåndbogen, der følger med, men derimod en ekstra hjælp til at øge forståelsen.

Derfor anbefaler vi, at du altid læser den medfølgende brugerhåndbog først, så du er sikker på, at du opsætter din Worx robotplæneklipper korrekt. 

 

Tips til installation af robotplæneklipper Worx

  • Vælg den mest passende placering af basen - så tæt som muligt på en stikkontakt.
  • Placér basen på et plant område med 2 meters plads på indgangssiden.
  • Start med at anbringe afgrænsningskablet ved indgangen til basen.
  • Sørg for, at der er mindst 1 meter ekstra kabel, når du begynder at anbringe afgrænsningskablet på græsset.
  • Hvis din græsplæne er i plan med din gangsti/indkørsel, kan du lægge kablet tæt på overgangen. Ellers anbefaler vi, at du anligger kablet med en hvis afstand:
    • Landroid M-modeller er afstanden 35 cm.
    • Landroid L-modeller er afstanden 45 cm.
  • Når du skal hamre kablet fast med pløkker, anbefales det at anbringe hver pløk i en afstand af 80 cm afstand fra hinanden.
  • Sørg for ikke at gøre hjørnerne for skarpe, men gør dem mere jævne og bløde, så der er plads til, at plæneklipperen kan komme rundt i svinget.
  • Hvis du har områder, hvor du ikke ønkser robotplæneklipperen skal klippe, skal du omkranse det med kabler (se 02:48-03:33).
  • Når du har anlagt afgrænsingskablet de steder, du ønsker og ikke ønsker Worx Landroid plæneklipperen skal klippe, anbefales det, at du foretager en prøvekørsel.