Marmorering med neglelak
Lav din egen DYI marmorering på glas, vaser og meget mere
Mangler du lidt pynt til efteråret eller noget til at pifte boligen op? I denne lille guide kan du lære at marmorere glas, vaser og meget mere med neglelak. Sæt et personligt præg på dit hjem med genstande marmoreret med neglelak.
Marmorering med neglelak i vand
Vil du gerne være kreativ? Så kast dig ud i et projekt, hvor du kan marmorere genstande ved at sænke dem i vand med neglelak. Du kan lave pynt til hjemmet eller dekorere dine glas eller tallerkner. Der er masser af muligheder. Se, hvordan du gør nedenfor.
Det skal du bruge:
- Neglelak
- Skål (rester af neglelak kan være svært at få af, så brug en skål, der kan smides ud eller som kan tåle at blive beskidt)
- Vase, skål, kande eller lignende, som du vil dekorere
- En rørepind.
Sådan gør du:
- Fyld skålen med koldt vand.
- Hæld neglelak i vandet, så det lægger sig i overfladen – hæld gerne flere farver sammen.
- Brug en pind til at blande neglelakken sammen og skabe et mønster.
- Du kan evt. lave en prøve på et gammel glas, inden du går i gang. Der kan være forskel på neglelakkernes konsistens.
- Dyp forsigtigt vasen ned i skålen med vand og træk den forsigtigt op igen.
- Lad vasen tørre i 24 timer på et viskestykke eller en avis.
Du kan blande lige så mange farver, du har lyst til. Leg med forskellige mønstre alt efter, hvordan du fordeler neglelakken i vandet.
Hobby og DIY guides