Sådan vælger du den bedste højtryksrenser
Find den højtryksrenser, der passer bedst til dig
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
En højtryksrenser er en effektiv måde at klare rengøringen på udendørs. Med en højtryksrenser slipper du for at bruge knofedt og masser af arbejdstimer på fx at rengøre terrassen. I denne guide hjælper vi dig med at vælge den bedste højtryksrenser til dine behov.
Hvordan virker en højtryksrenser?
En højtryksrenser er en eldrevet maskine, der kan gøre rengøringen nemmere for dig. Den kan fjerne genstridigt snavs pga. det høje tryk, så du slipper for at bruge tid på at skrubbe med dine hænder.
En højtryksrenser virker ved, at en motor pumper vandet ud gennem en slange med et tryk på mellem 100-170 bar. Vandet kommer ofte ud i en tynd stråle, men du kan købe diverse tilbehør til højtryksrenseren som fx børster og dyser, der kan ændre strålen.
Afhængigt af trykket, er en højtryksrenser altså temmelig kraftig. Derfor skal du være opmærksom på, hvilket materiale du rengør med den. Det er nemlig ikke alle materialer, der kan tåle så kraftigt et tryk. Hvis du er i tvivl, kan du altid teste højtryksrenseren på et lille område, du ikke kan se.
Hvordan bruger man en højtryksrenser?
Før du går i gang med højtryksrenseren, er det vigtigt, at du rydder området for fx blade og potteplanter, så du er klar til at starte rengøringen. På den måde undgår du at komme til at ødelægge fx planter og krukker, og der er ikke noget, der blokerer overfladen.
Det er en god idé have slangen mindst 30 cm fra overfladen, du vil rengøre. Start gerne med større afstand, så du er sikker på, at overfladen kan holde til trykket. Det anbefales, at du holder slangen i en vinkel på cirka 45 grader, så du bedre kan få skidtet af.
Hvad kan man bruge en højtryksrenser til?
En højtryksrenser kan bruges til at rengøre mange forskellige ting, og den er særligt effektiv på genstridige områder. På den måde slipper du for selv at skulle i gang med kost og spand. Du kan bl.a. rengøre:
- Bilen.
- Båden.
- Terrassen – med en såkaldt patio cleaner.
- Havemøblerne.
- Hegnet.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på skruer og søm og eventuel efterbehandling af træmaterialer, hvis du bruger en højtryksrenser på fx træ. Samtidig skal du også være opmærksom på, at trykket ikke er for hårdt, så det kan komme til at beskadige materialerne.
Hvad kan man ikke bruge en højtryksrenser til?
Det er dog ikke alle overflader, der kan tåle rengøring med højtryksrenser. Det er særligt porøse overflader, hvor højtryksrenseren kan ødelægge materialets udseende eller vandet kan trænge ind i materialet og dermed beskadige det. Det gælder fx:
- Facader af træ.
- Facader, der er murede.
- Facader af gasbeton.
Højtryksrenser: hvor mange bar?
Antallet af bar, altså trykket, på en højtryksrenser ligger typisk omkring 100-160 bar. Det er meget forskelligt, og valget afhænger af, hvad du skal bruge din højtryksrenser til.
Hvis du fx blot skal rense dine havemøbler eller din terrasse engang imellem, kan en højtryksrenser på cirka 100 bar være nok til, at dine ting bliver rene igen. Disse ting er ofte også lidt sarte, så det er en fordel at vælge en højtryksrenser med et lavere tryk.
Hvis du derimod står over for en større opgave, som fx rengøring af store arealer og mere genstridige rengøringsopgaver, kan det være en fordel at vælge en maskine på cirka 130 bar eller mere.
Vælg den bedste højtryksrenser
Når du nu har styr på, hvordan en højtryksrenser fungerer og hvad du kan bruge den til, er det tid til at finde ud af, hvilken højtryksrenser der passer bedst til dig og dine behov.
Det vigtigste du kan gøre for at vælge den bedste højtryksrenser, er at overveje, hvad du skal bruge den til. Det er nemlig særligt rengøringsopgaverne, der bestemmer, hvilken højtryksrenser du skal vælge.
Nedenfor giver dig fire gode råd til, hvordan du vælger den bedste højtryksrenser, der gør arbejdsopgaverne lidt nemmere for dig.
- Vælg en højtryksrenser med kørevogn, der har store, solide hjul, så det er nemt at transportere den rundt.
- Vælg også gerne en model med en lang og fleksibel slange, så du kan bevæge dig rundt på større områder.
- Vælg en højtryksrenser med spulerør og dyser, der kan udskiftes eller justeres, så du har flere forskellige strålemuligheder.
- Vælg en kompakt og let højtryksrenser, så den ikke er alt for tung at flytte rundt.