Se vores step-by-step guide til at flette julestjerner her. Bilka.dk
Se vores step-by-step guide til at flette julestjerner her. Bilka.dk

Sådan fletter du en julestjerne

Vil du flette en klassisk julestjerne? Følg vores simple trin-for-trin guide, hvor vi med tekst og billeder viser dig, hvordan du kommer i mål med at lave en flot julestjerne.

FAQ om at flette julestjerner

 

Sådan gør du

Er du også én af dem, hvor hukommelsen lige skal genopfriskes hvert år til jul: "Hvordan er det nu liiiige, at man folder de der julestjerner?" Følg vores trin-for-trin guide her. 

Step 1

Find fire stjernestrimler frem. 

Step 2

Først skal du have samlet strimlerne i en firkant. Før strimlerne skiftevis udenover og ind igennem hinanden. 

Step 3

Træk nu forsigtigt i enderne, så de samles i en tæt firkant. 

Step 4

Fold den øverste strimmel ned over midten.

Step 5

Gentag med de resterende strimler ved at folde mod uret fra venstre til højre, og før den sidste strimmel ind under den første fra højre til venstre. Træk forsigtigt, så du får en 'låst firkant'.

Step 6

Når er midten af stjernen er færdig, kan du nu lave de flade takker ud fra siden af stjernen. Start med den højre strimmel, fold den bagud langs kanten og tryk den flad for at danne en trekant.

Step 7

Fold den samme strimmel igen - denne gang tilbage mod midten, så den danner en dobbelt spids. Tryk den flad, så den ligger på linje med de andre strimler.

Step 8

Tag strimlen op, og før den fra højre til venstre ind under den tværgående strimmel. Hiv roligt strimlen igennem, til der formes en flad ligebenet trekant.

Step 9

Her ser du, hvordan den skal se ud, når du har stukket strimlen igennem. 

Step 10

Gør det samme (step 6-9) med de resterende strimler, så du får fire ligebenede trekanter i hvert hjørne, ligesom på billedet her. Drej stjernen én tak mod højre undervejs, så du altid arbejder med den højre strimmel nærmest dig selv.

Step 11

Vend stjernen om, og gør det samme på denne side af stjernen. Nu har du alle de otte flade takker på siderne. 

Step 12

Nu ser din figur sådan her ud. Herefter tager du øverste strimmel på højre side og vipper den bagover, så bunden af stjernen bliver synlig. Derefter tager du fat i den nederste strimmel og folder den opad.

 

Step 13

Den nederste strimmel, som du har fat i, skal nu foldes bagover, væk fra midten, og 'drejes rundt', så du får en trekant, der peger opad. Tryk let på toppen af trekanten, så den formes, og før strimlen ind under den øverste strimmel på stjerneryggen. 

Step 14

Hiv forsigtigt strimlen igennem, så der formes en tak på stjernen. 

Step 15

Gentag step 12-14 til alle fire toppe/trekanter er dannet. Du skal huske at gå mod uret. 

Step 16

Vend nu stjernen om, og gør det samme (step 12-15) på denne side.

Step 17

Nu mangler du kun at klippe enderne af strimlerne af..

Step 18

Tadaaa! Et styks færdig hjemmeflettet julestjerne! 

Julestjerner i mange størrelser og farver

Tillykke! Nu har du flettet en smuk julestjerne. Du kan lave endnu flere julestjerner i alverdens størrelser og farver - Find et stort udvalg af stjernestrimler på Bilka.dk og få gang i flettefingrene.

Køb julestjernepapir

Stjernestrimler

Skabelon til julestjerne

Du kan lave julestjerner på mange forskellige måder. Den mest kendte er nok den ovenstående, som vi har lavet trin-for-trin guide på, men du kan f.eks. også lave den her fine julestjerne, som du kan se på billedet her. 

DIY julepynt

Mangler du mere inspiration til lav selv julepynt? Vi har samlet en masse gode idéer og skabeloner til dig, der gerne vil lave dit eget julepynt. Du kan både selv gå i gang, men der er også gode skabeloner til børnene, så de kan være med.