Juletræsflødeboller

Kom i julestemning med hjemmelavede flødeboller

Du skal bruge:

  • 100 g marcipan
  • Flormelis til at udrulle med
  • 100 g æggehvider
  • 65 g vand
  • 200 g sukker
  • 2 spsk vaniljepasta
  • 12 stk amarenakirsebær
  • 400 g hvid chokolade
  • 14 g mycryo (Til at gøre chokoladen tyndere, kan købes i Bilka)

Pynt

  • Spiselig guldskrift (kan købes i Bilka)
  • Krymmel

 

Sådan gør du:

Rul marcipanen ud på et bord drysset med flormelis, den skal være 2-3 mm tyk.

Stik så 12 cirkler ud med en udstikker på ca. 6 cm i diameter.

Bag dem ved 180 grader i ca. 6-7 minutter til de er gyldne.

Afkøl på en rist.

Pisk æggehviderne let til de begynder at skumme.

Kog imens sukker og vand op til nøjagtigt 118 grader.

Hæld, i en tynd stråle, sukkerlagen i æggehviderne imens du pisker på højeste hastighed.

Pisk bagefter skummet i 5-10 minutter til den er kølet ned.

Hæld skummet i en sprøjtepose med en glat tylle.

Sæt en halvkugle af skummet ovenpå hver af dine marcipanbunde.

Læg et kirsebær på toppen og sæt så 3 halvcirkler mere af skummet ovenpå, halvcirklerne skal blive mindre og mindre så de kommer til at ligne juletræer.
 

Smelt 300 g af chokoladen til den er 45 grader varm.

Tilføj så de sidste 100 gram og mycryo.

Rør med en palet i chokoladen til den rammer 29 grader.

Rør så matcha i chokoladen og hæld det i en sprøjtepose.

Sæt alle dine flødeboller på en rist med et stykke bagepapir under.

Klip hul i sprøjteposen og overtræk flødebollerne oppefra til de lige nøjagtigt er betrukket.

Drys evt. med krymmel nu, eller vent til de har sat sig.

Opbevares ved stuetemperatur.