Opskrift på kirsebær crumble
Lav en lækker kirsebær crumble til dine gæster
Kirsebær passer perfekt til julen. Der er mange desserter, du kan lave med kirsebær, men hvad med at prøve en lækker kirsebær crumble? Den er perfekt til at slutte en god aften af på, og dine gæster vil helt sikkert elske den.
Opskrift på kirsebær crumble
Med denne opskrift får du kirsebær crumble til cirka 6-8 portioner. Hvis du skal lave flere portioner, kan du selv gange opskriften op, så du får de rette mængder til antal af portioner. Du kan servere din kirsebær crumble med vaniljeis eller flødeskum.
Dét skal du bruge til kirsebærfyld:
- 400 g kirsebær - udstenede
- 4 spsk. hindbærsyltetøj
- 25 g sukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 1 dl vand
- 1 spsk. majsstivelse
- 1 spsk. citronsaft.
Dét skal du bruge til crumble-dej:
- 100 g koldt smør
- 100 g kokosolie
- 200 g smuldret rugbrød
- 100 g havregryn
- 50 g kokosflager
- 160 g sukker
- 2 spsk. vaniljeessens.
Sådan gør du:
- I en gryde over medium varme bringes kirsebær, hindbærsyltetøj, sukker, vaniljesukker og vand i kog.
- Skru derefter ned for varmen og lad det simre i 10 minutter.
- Tilsæt majsstivelse og citronsaft, og rør det godt sammen.
- Sæt det til side.
- Forvarm ovnen til 180°C.
- Smelt smør og kokosolie i en kasserolle.
- Kom smuldret rugbrød, havregryn, kokosflager, sukker og vaniljeessens i en skål.
- Kom derefter smeltet smør og kokosolie i skålen.
- Bland godt sammen.
- Kom kirsebærblandingen i et ovnfast tærtefad og læg omhyggeligt crumble-dejen ovenpå.
- Bages i 45 minutter og serveres varm med flødeskum eller is.
Kilde: Oversat fra den engelske udgave af “Cook Yourself Happy: The Danish Way” af Caroline Fleming. Fotograf: Lisa Linder. Udgivet af Jacqui Small, £25. Følg Caroline på Instagram: @carolineflemingofficial