Bilka Plus vilkår
I disse vilkår kan du læse om dine og vores rettigheder og forpligtelser i forhold til dit medlemskab af Bilka Plus.
Du kan finde privatlivspolitikken (GDPR) for Bilka Plus her.
1. Om Bilka Plus.
2. Tilmelding.
3. Salling Group Profil og Stamdata.
4. Aktivering af medlemsfordele
5. Ændringer.
6. Medlemsfordele.
7. Opsigelse og udmelding.
8. Misligholdelse
9. Sikkerhed og beskyttelse mod misbrug.
10. Personoplysninger.
11. Servicemeddelelser.
12. Markedsføring.
13. Kuponer (vouchers).
14. Indkøbsliste.
15. Digital Kvittering.
16. Tilfriskhedsgaranti.
17. Kundesupport og klageadgang.
18. Gældende lov.
19. Gyldighed og ansvar.
- Om Bilka Plus
- Bilka Plus er et app-baseret kundeprogram, hvor du som medlem kan få adgang til en række fordele, fx praktiske funktioner, særlige rabatter, services, skarpe priser, konkurrencer m.m. (samlet ”Fordele”).
- Du kan hente app’en i Google Play og App Store. Vilkårene for selve installationen af app’en på din telefon fremgår der, hvor du downloader app’en.
- Tilmelding
- For at tilmelde dig og blive medlem af Bilka Plus skal du være fyldt 18 år.
- Medlemskabet er personligt og må ikke anvendes af andre personer, hverken i eller uden for din husstand.
- Når du tilmelder dig Bilka Plus, indgår du en aftale med Salling Group A/S, CVR-nr. 35 95 47 16, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand, e-mail: kundeservice@bilka.dk (i det følgende ”Salling Group” eller ”vi”).
- Du forpligter dig således ikke til at foretage køb.
- For at kunne tilmelde dig Bilka Plus, skal du installere app’en og gennemføre oprettelsesprocessen, hvor du skal acceptere disse vilkår (i det følgende ”vilkår” eller ”Vilkår”) og Privatlivspolitikken for Bilka Plus, der beskriver vores behandling af dine personoplysninger.
- For at fungere korrekt kræver app’en, at du har en smartphone med adgang til Apple Store eller Google Play.
- Det er dit ansvar at læse og sætte dig ind i vilkårene, herunder også eventuelle ændringer.
- Når du har gennemført tilmeldingsprocessen vil du modtage en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding (også kaldet to-faktor identifikation). Det gør vi for at sikre, at det faktisk er dig, der har ønsket at blive tilmeldt.
- Salling Group Profil og Stamdata
- Når du logger ind på Bilka Plus sker det via din Salling Group Profil, dvs. profilens loginoplysninger fungerer som dit login til Bilka Plus. Det er derfor en betingelse for at du kan bruge Bilka Plus, at du først opretter en Salling Group Profil, medmindre du allerede har en i forvejen. Hvis du f.eks. bruger BilkaToGo eller har et føtex Plus, Netto+ eller ClubSalling medlemskab, har du allerede en Salling Group Profil.
- Du vil automatisk blive bedt om at oprette eller logge ind med din profil, når du tager Bilka Plus i brug første gang. Der henvises også til profilbetingelserne, som du kan finde her.
- Som led i tilmeldingen til Bilka Plus vil du blive bedt om at afgive en række oplysninger. Dine login-oplysninger, dvs. din e-mailadresse og dit kodeord, de kontaktoplysninger som du indtaster, samt det unikke ID, der vil blive tilknyttet dit indtastede betalingskort (se også afsnit 4 om aktivering af medlemsfordele), vil alle udgøre stamdata i din Salling Group Profil (herefter ”Stamdata”).
- I forhold til behandlingen af Stamdata som en del af din profil henvises til privatlivspolitikken for profilen, som du kan finde her.
- Vi vil også behandle dine Stamdata som led i din brug af Bilka Plus i henhold til disse vilkår og privatlivspolitikken for Bilka Plus. Dine Stamdata bliver dermed behandlet i to situationer – som en del af din Salling Group Profil og som en del af Bilka Plus. Fordi Stamdata er en del af din Salling Group Profil, får du mulighed for at genbruge oplysningerne i andre Services, uden at du behøver at indtaste oplysningerne igen.
- Logger du ind med en allerede eksisterende profil, vil du blive spurgt, om du ønsker at benytte dine eksisterende Stamdata til Bilka Plus, eller du kan vælge at indtaste nye Stamdata helt eller delvist. Vær opmærksom på at dine indtastninger af Stamdata i Bilka Plus vil overskrive dine eksisterende Stamdata i profilen helt eller delvist alt efter, hvad du indtaster.
- Udover Stamdata kan du blive bedt om at afgive en række yderligere oplysninger i Bilka Plus app’en - enten som led i oprettelsen af Bilka Plus medlemskabet eller i forbindelse med brug af konkrete Fordele, som medlemskabet giver dig adgang til. Sådanne oplysninger vil udelukkende blive behandlet som en del af dit Bilka Plus medlemskab. En undtagelse kan dog være, hvis du aktivt har samtykket til at dele og bruge oplysningerne med andre Services, hvor en eller flere af app’ens Fordele nu eller fremadrettet måtte give mulighed for dette. I så fald vil du under den konkrete Fordel blive oplyst om behandlingen af dine personoplysninger forbundet med delingen.
- Aktivering af medlemsfordele
- Du kan aktivere dine medlemsfordele ved at identificere dig som medlem i vores butikker, på BilkaToGo eller på Bilka.dk. Det kan du gøre ved at fremvise dit medlemskort i app’en ved kassen eller ved at sætte et af dine tilknyttede betalingskort i betalingsterminalen. Når du bruger dine medlemsfordele på enten BilkaToGo eller Bilka.dk, så skal du logge ind med den mailadresse, som er tilknyttet din BilkaPlus konto.
- Du har mulighed for at indtaste dine kortoplysninger i Bilka Plus app’en. Det valgte kort vil herefter blive tildelt et unikt ID, således at kortet kan bruges til at identificere dig som medlem, når du handler enten fysisk eller online i Bilka. Der kan tilknyttes op til 5 kort til hvert medlemskab. Du behøver ikke betale med det betalingskort, du bruger til at identificere dit medlemskab. Du kan til enhver tid skifte til et andet kort via app’en.
- Du kan bruge visse funktioner i app’en uden at være registreret medlem af Bilka Plus, fx Bilka Avisen, prisscanner og indkøbsliste.
- Ændringer
- Salling Group forbeholder sig retten til at ændre vilkårene løbende.
- Ved væsentlige ændringer af vilkårene vil du modtage en varsling pr. e-mail senest 14 dage før ikrafttrædelse. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, har du altid mulighed for at melde dig ud af Bilka Plus, inden de væsentlige ændringer træder i kraft. Se mere om udmelding i pkt. 7 nedenfor.
- Medlemsfordele
- Din oprettelse af Bilka Plus giver dig adgang til en række Fordele som nævnt i pkt. 1.1, som du løbende vil blive orienteret om og få mulighed for at bruge som en del af dit medlemskab.
- De forskellige Fordele udbydes af enten Salling Group eller andre samarbejdspartnere, som Salling Group indgår aftale med. Det vil fremgå der, hvor du opretter eller bruger en Fordel, om den udbydes af Salling Group eller af samarbejdspartnere.
- Salling Group tager forbehold for nedbrud på IT-systemer i butikkerne og på de platforme, hvor Bilka Plus er tilgængeligt, der bevirker, at en eventuel Fordel, f.eks. en rabat, ikke kan indløses. Eventuelt mistede Fordele kan ikke opnås med tilbagevirkende kraft. Du kan kontakte kundeservice via chatfunktionen i Bilka Plus app’en, hvis du har spørgsmål til dine Fordele.
- Salling Group tager forbehold for udsolgte varer eller varemangel i øvrigt i butikkerne, fx hvor en vare, der ydes rabat på via en Fordel, er udsolgt, således at det ikke er muligt at benytte rabatten. Vi bestræber os selvfølgelig på, at dette ikke sker, men grundet vekslende kundestrøm, leverancetider fra leverandører, force majeure m.m. kan der forekomme varemangel.
- Opsigelse og udmelding
- Vi kan opsige dit medlemskab med 14 dages varsel.
- Du kan til enhver tid og uden yderligere varsel melde dig ud af Bilka Plus ved at gå ind på https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da. Her kan du bede om at få slettet dine personoplysninger og dermed dit medlemskab. Hvis du melder dig ud af Bilka Plus ophører dit medlemskab med det samme, og du vil ikke længere kunne logge ind på app’en.
- Hvis du melder dig ud af Bilka Plus mister du også de Fordele, du måtte have tilknyttet og evt. opsparet, herunder point, klip mv., under dit medlemskab.
- Hvis du melder dig ud, vil du fortsat kunne benytte de funktioner og Fordele i app’en som ikke kræver, at du har registreret et medlemskab og er logget ind.
- Hvis du melder dig ud, vil dine personoplysninger tilknyttet dit medlemskab straks blive slettet med undtagelse af personoplysninger, som vi er retligt forpligtet til at opbevare i længere tid, eller personoplysninger som er en del af din Salling Group Profil.
- Vær opmærksom på, at melder du dig ud af Bilka Plus, vil du fortsat have:
-
- en Salling Group Profil, medmindre du også samtidig sletter profilen. Vi henviser til profilbetingelserne, som du kan læse her.
- app’en på din telefon, der uden login giver dig adgang til fx Bilka Avisen, indkøbsliste og pris scanner, medmindre du også sletter app’en.
-
- Vi vil fortsat opbevare og behandle dine Stamdata og dit eventuelle betalingskort-ID da disse personoplysninger er en del af din Salling Group Profil. Vi gør dette, så du fortsat kan benytte andre af Salling Groups Services, hvor din profil er tilknyttet. Hvis du derfor heller ikke ønsker, at dine profiloplysninger fortsat behandles, skal du samtidig med udmeldelsen af Bilka Plus også slette din profil. Se profilbetingelserne her i forhold til sletning af profilen.
- Misligholdelse
- Ved væsentlig misligholdelse af dine forpligtelser i henhold til disse vilkår, forbeholder vi os retten til at slette dit medlemskab uden yderligere varsel. En sådan misligholdelse kan f.eks. være misbrug af medlemskabet eller dennes Fordele, personoplysninger eller data i øvrigt.
- Sikkerhed og beskyttelse mod misbrug
- Det er udelukkende den person, der har oprettet medlemskabet, der har adgang til og kontrol over Bilka Plus medlemskabet. For at bevare kontrollen over medlemskabet og undgå at andre opnår adgang (hvilket kan indebære adgang til oplysninger om købshistorik), bør du ikke dele koden til din Salling Group Profil eller dine tilknyttede betalingskort med andre.
- Du har selv ansvaret for at oplysningerne afgivet til Salling Group, herunder både på medlemskabet og profilen, er korrekte og opdaterede.
- Du bør være særlig opmærksom i forhold til beskeder, der beder dig om at oplyse eller udlevere betalingskortoplysninger eller information om dit medlemskab eller din profil. Hvis du modtager sådanne beskeder, og du udleverer dine oplysninger, kan det resultere i identitetstyveri eller anden misbrug. Tilgå altid dine fortrolige medlems- og profiloplysninger ved at gå direkte til app’en eller en hjemmeside, der understøtter medlemskabet eller profilen, og ikke gennem et hyperlink i en e-mail eller anden elektronisk besked, heller ikke selvom den ser officiel ud.
- Vi kan deaktivere dit medlemskab for at beskytte dig, Salling Group eller vores samarbejdspartnere i tilfælde af sikkerhedshændelser, fx ved risiko for misbrug af dine personoplysninger, herunder identitetstyveri, eller anden svigagtig aktivitet. I så fald vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
- Personoplysninger
- Se Privatlivspolitikken for Bilka Plus, som du har godkendt i forbindelse med din oprettelse af medlemskabet, og Privatlivspolitikken for Salling Group Profilen.
- Servicemeddelelser
- Når du tilmelder dig Bilka Plus indebærer dette, at vi løbende kan sende servicemeddelelser om nye funktioner, opdateringer, ændringer, driftsstatus og lign. vedrørende Bilka Plus pr. e-mail, pr. telefon (herunder opkald og SMS) og/eller pr. brevpost. Informationen vil også være tilgængelig, når du logger ind i Bilka Plus app’en.
- Markedsføring
- Når du opretter et Bilka Plus medlemskab, bliver du bedt om at give samtykke til at modtage direkte markedsføring per e-mail og push-besked fra Bilka (Salling Group A/S). Samtykketeksten kan du se i appen, når du opretter dit medlemskab. Samtykket dækker markedsføring fra Bilka (Salling Group A/S), Salling Groups øvrige kæder og eksterne samarbejdspartnere. Samtykket dækker også eksklusive fordelskampagner fra samarbejdspartnere. Bilka (Salling Group A/S) er ikke ansvarlig for samarbejdspartnernes fordelskampagner, og krav eller henvendelser i forbindelse med vores samarbejdspartneres fordelskampagner skal rettes direkte til samarbejdspartneren. Bilka (Salling Group A/S) er udelukkende formidler af vores samarbejdspartneres fordelskampagner. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit markedsføringssamtykke, se hvordan her.
- Du accepterer samtidig med samtykket, at dine kontaktoplysninger vil blive behandlet som anført i privatlivspolitikken for markedsføring, som du kan læse her.
- Kuponer (vouchers)
- Kuponer (vouchers) giver fordele, som kan anvendes ved køb af en eller flere varer i vores fysiske Bilka-butikker.
- Kuponerne er personlige og kan kun anvendes af det Bilka Plus medlem, der har modtaget kuponen i appen.
- Medmindre andet er angivet kan kuponen anvendes i hele landet i de Bilka-butikker, der fører samme varesortiment, som kuponen omfatter.
- Kuponen skal aktiveres i app’en for at kunne indløses i kassen. Som beskrevet ovenfor, kan vi via dit tilknyttede betalingskort verificere dit medlemskab i vores Bilka butikker, og i den forbindelse vil eventuelle aktiverede kuponer bliver indløst, hvis betingelserne for anvendelsen af kuponen er opfyldt.
- Bemærk, at kuponen kun er gældende i en begrænset periode i app’en. Perioden vil fremgå af kuponen.
- Du kan ikke bruge kuponer på varer med "gul sky" (datovarer)
- Der henvises til den konkrete kupon for information om gyldighedsperioden og eventuelle andre særlige vilkår for brugen af kuponen.
- Efter udløbet af den periode, der er angivet på kuponen, bortfalder kuponen automatisk og vil ikke længere kunne ses, når du logger ind.
- Indkøbsliste
- Med Bilka Plus app’en kan du gemme din indkøbsliste, så du altid har adgang til den på din enhed, f.eks. på din telefon.
- Du kan dele indkøbslisten med andre Bilka Plus medlemmer, hvorefter listen synkroniseres løbende, hvis du eller det andet medlem opdaterer listen.
- Du kan sende en kopi af din indkøbsliste til en andre, herunder ikke-medlemmer via mail, sms osv.
- Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udgåede produkter, og udsolgte varer, som tilføjes indkøbslisten. Salling Group er ikke bundet af de priser, der fremgår af indkøbslisten. Salling Group er ikke ansvarlig for eventuel ændret eller mistet data, herunder som følge af andres adgang til indkøbslisten, hvor du har delt den via app’en.
- Digital Kvittering
- Med Digital kvittering i Bilka Plus app’en har du dine kvitteringer fra dine køb i Bilka butikkerne liggende i ét år.
- I Digital Kvittering vises dine besparelser som konsekvens af dit medlemskab, dvs. besparelser tilknyttet medlemspriser, dine kuponer og stempelkort (månedlig akkumuleret sum og per kvittering).
- Vær opmærksom på, at der er nogle få oplysninger i den lovpligtige kvittering du måtte vælge at få udleveret nede i butikken eller digitalt (f.eks. via Storebox), som ikke fremgår af dine digitale kvitteringer i Bilka Plus app’en. Det ændrer ikke på, at vi accepterer din digitale kvittering i Bilka Plus app’en, hvis du f.eks. vil bruge den til at reklamere over en vare.
- Vi gemmer en digital kopi af din rigtige kvittering i vores bogføringssystem til opfyldelse af bogføringslovgivningen. Læs mere om opbevaring af kvitteringer i Privatlivspolitikken for Bilka Plus.
- Salling Group er ikke ansvarlig for eventuelt mistede eller fejlagtigt slettede kvitteringer, herunder eventuelle økonomiske tab som følge af manglende kvittering ifm. reklamationer.
- Tilfriskhedsgaranti
- Vi stræber i Salling Group altid efter, at vores varer lever op til dine forventninger. Skulle en vare alligevel lide af en mangel, giver Bilka Plus app’en dig en nem og hurtig måde at reklamere på, uden at du behøver at gå ned i butikken. Det kalder vi ’Tilfriskhedsgaranti’. Du bliver dermed bedre stillet end ved normal reklamation, da du blot skal sende et billede af varen og angive en årsag til reklamationen, hvorefter du kan få refunderet beløbet uden at skulle gå ned i butikken.
-
- Du skal blot gå ind i app’en og finde den digitale kvittering for det produkt, som du gerne vil reklamere over.
Her kan du angive, at du ønsker at reklamere over produktet via Tilfriskhedsgaranti.
Herefter vil du blive bedt om at tage et billede af produktet og beskrive baggrunden for reklamationen og sende dette til os via app’en.
Du vil få en besked med det samme i app’en, om reklamationen kan godkendes og dermed få refunderet købsprisen via et digitalt ”gavekort” i app’en, eller om du undtagelsesvist vil blive bedt om at foretage reklamationen på normal vis i en af vores Bilka butikker.
De nærmere vilkår for gavekortet vil fremgå af det konkrete gavekort i app’en.
-
- Når du afslutter Tilfriskhedsgaranti-processen og dermed tager imod gavekortet, anses dette køberetligt som fuld og endelig afgørelse af din reklamationssag vedrørende de omfattede varer. Du kan således ikke efterfølgende reklamere over eller i øvrigt gøre yderligere krav gældende vedrørende de omfattede varer.
-
- Du kan kun benytte Tilfriskhedsgaranti på varer som er købt med et registreret betalingskort. For andre varer må vi henvise dig til at reklamere på normal vis i butikken.
-
- Hvis du har betalt flaskepant eller lign. i forbindelse dit køb af varen, kan vi desværre ikke refundere dette beløb, da dette kræver, at vi får varen retur. Du kan selvfølgelig aflevere varen i en af vores butikker og få panten retur på normal vis.
-
- Tilfriskhedsgaranti kan kun anvendes på fødevarer. Det vil fremgå af app’en, når du vælger en konkret vare på din kvittering, om Tilfriskhedsgaranti finder anvendelse på den pågældende varetype.
-
- Tilfriskhedsgaranti kan anvendes på en omfattet vare i op til 5 dage efter købet af varen.
-
- Du kan kun anvende Tilfriskhedsgaranti én gang for den samme vare.
-
- Hvis der er ekstraordinære omstændigheder forbundet med din reklamation af en vare (fremmedlegemer i varen, personskade, sygdom eller lign.), henviser vi dig til at kontakte din lokale Bilka eller ringe til kundeservice, da Tilfriskhedsgaranti kun kan anvendes til at få varens købspris refunderet.
-
- Vi tager forbehold for trykfejl og datafejl ved udstedelse af gavekort via Tilfriskhedsgaranti, og vi forbeholder os retten til at korrigere fejl, herunder forkerte beløb, i kvitteringer, Tilfriskhedsgaranti-processen og på gavekort.
- Kundesupport og klageadgang
- Med chat-funktionen i Bilka Plus app’en, kan du altid hurtigt skrive til vores kundeservice direkte fra app’en, hvis du har spørgsmål eller klager.
-
- Når du anvender chatten vil du blive bedt om at oplyse dit navn og din mailadresse, som vil blive behandlet i overensstemmelse med vores privatlivspolitik for kundeservice i Salling Group, som du kan læse her.
-
- Vi bestræber os altid på at besvare din henvendelse via chatten hurtigst muligt.
-
- Du kan anvende chatten i kundeservices normale åbningstid, som er alle dage fra kl. 8-20. Hvis du anvender chatten udenfor åbningstiden, vil der blive oprettet en sag og kundeservice vil vende tilbage hurtigst muligt på den mailadresse, som du har oplyst.
- Gældende lov
- Disse betingelser er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
- Betingelserne begrænser ikke eventuelle ufravigelige forbrugerrettigheder.
- Gyldighed og ansvar
- Hvis nogen bestemmelse eller bestemmelser i disse vilkår findes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige skal de øvrige bestemmelser fortsat have fuld gyldighed.
-
- Salling Group er ikke ansvarlig for nedbrud på IT-systemer i butikkerne og i forhold til Bilka Plus, der medfører, at en eventuel Fordel, herunder en rabat, ikke kan anvendes. Eventuelle mistede Fordele kan ikke opnås med tilbagevirkende kraft. Kontakt Kundeservice, hvis du har spørgsmål vedrørende dine eventuelle Fordele.