Føn dig til smukt blow out hår
Tips og tricks til blow out hår fra Dennis Knudsen
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til føntørrer
Det er blevet meget populært at få et såkaldt ”blow” af sit hår. Det er en professionel føntørring efter hårvask. I L.A. er der efterhånden mange saloner, som kun tilbyder disse behandlinger – de kaldes for ”Dry Bars”.
Grunden til denne tendens er, at du kan opnå et virkeligt smukt hår ved hjælp af en god vask og føntørring. Et blow out skaber volumen og glans, så du kan få en flot frisure. Læs nedenfor, hvordan du kan gøre det selv med tips fra Dennis Knudsen.
Vask
Du skal som en start vælge en shampoo og en conditioner, der passer til dit hår. I Dennis Knudsens nye hårserie er der produkter til alle hårtyper.
Når du har vasket dit hår og skånsomt duppet det tørt, kan du med fordel anvende Dennis Knudsen Leave-in Oil Conditioner, som gør håret blødt og smidigt samt lettere at rede ud. Du reder håret nedefra i hårets spids og arbejder dig op til hovedbunden.
Føn dig til en blow out
Anvend Heat Protection inden du starter med føntørringen. Heat Protection beskytter dit hår mod høje temperaturer og er samtidig et super lækkert stylingprodukt, der indeholder B5 vitamin, der giver dit hår masser af fugt.
Heat Protection kan også anvendes i tørt hår inden brug af glattejern, krøllejern og curlere. Det er vigtigt at bruge heat protection, før du sætter dit hår ved brug af varme.
Du føntørrer dit hår oppefra og ned langs hårstrået, så du dermed lægger ”tagstenene” i skællaget ned. Hvis du har langt hår, kan du med fordel bruge en børste og rede håret igennem tot for tot, mens du føntørrer det. Sådan får du en enkel, men flot og glamourøs frisure!
De bedste hilsner
Dennis Knudsen
Få inspiration til, hvordan du kan style og pleje dit hår
Guides til hårpleje og styling