Sådan lægger du en flot contour makeup

Brug vores contour guide til at fremhæve dine ansigtstræk og kindben

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til contour

 

Contour er en teknik til at fremhæve ansigtstræk i form af lys og skygger. Ved at lægge mere end én nuance makeup kan du løfte kindbenene og brynene, samt slanke kinderne eller minimere f.eks. en høj pande. Overordnet giver contour et naturligt og symmetrisk look.

Til at skabe skygger skal du bruge en mørkere contour stick eller pudder. Contour produkter fås nemlig enten some creme eller pudder. Det er helt op til dig, hvad du synes fungerer bedst. Til at fremhæve høje punkter skal du bruge en highlighter, en lys foundation eller en concealer.

Køb her

Contour og highlighter

Contour guide til at lægge en flot contour

Nedenfor kan du læse vores guide til smuk contour makeup, så du selv kan fremhæve dine ønskede ansigtstræk. Vi fortæller dig, hvordan du kan fremhæve forskellige områder i ansigtet med highlighter og contour.

 

1. Skab skygger med contour makeup

Hvis du vil fremhæve dine kindben med contour, er det vigtigt, at du påfører din contour på det rigtige sted på kindbenene. Brug dine fingre til at finde det bløde punkt lige under dine kindben - dér skal contouren ligge.

Brug en mellemstor makeupbørste til kindbenene og sørg for at stryge opad. Hvis du påfører contouren længere nede eller for langt ud mod kinderne, vil du ikke få samme fremhævende effekt.

Du kan også skabe en skarp kæbelinje ved at påføre contour langs kæbelinjen med en stor børste. Samtidig kan du gøre din næse smallere ved at påføre produktet langs næsens sider med en lille makeupbørste.

Hvis du vil gøre din pande mindre, kan du bruge en stor makeupbørste til at påføre contour i cirkulære bevægelser, så du får udjævnet kanterne og skaber et naturligt udtryk.

 

 

2. Fremhæv de høje punkter med highlighter

Nu kan du koncentrere dig om at fremhæve de højeste punkter i dit ansigt med f.eks. en highlighter, en lysere foundation eller concealer. Brug en lille makeupbørste til at påføre og blende disse produkter, så du nemmere kan styre produktet.

Concealer og foundation kan påføres under og over øjnene, midt i panden, midt på hagen og langs næseryggen. Highlighter bruges ofte over kindbenene, i øjenkrogen, på amorbuen på læben, og under brynets afslutning.

 

3. Blend, blend, blend

Det er vigtigt, at du blender produkterne godt ind undervejs. Når du skal blende produkterne ud, er det vigtigt, at du forsøger at undgå at få skarpe kanter ved at udjævne kanterne og blende det sammen med resten af makeuppen. Det skaber det mest naturlige udtryk.

Hertil kan du bruge en beautyblender eller makeupbørste. Når du skal blende makeuppen, kan du bruge en stor makeupbørste, der sørger for at udjævne skarpe kanter. Pas på med at blende highlighter og contour sammen, da det mindsker effekten af lys og skygger. 

 

Fuldend dit look

Relaterede kategorier