Find den bedste mascara til dine vipper

Vælg den bedste mascara med vores mascara-guide

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til mascara

 

En nem måde at gøre lidt ud af dig selv på en måde, der stadig har en stor effekt, er ved at bruge mascara. Det kan blandt andet få dine øjne til at se større ud – og hvis du føler dig lidt ekstra træt, kan det ligeledes få dig til at se lidt mere vågen ud.

Mascara er dog også en vigtig del af makeup-rutinen for dig, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af dig selv – både til hverdag og til fest. Men det er ikke altid nemt at finde den, der har lige netop de egenskaber, du søger. Derfor har vi lavet den store mascara-guide for at hjælpe dig.

Generelt om mascara

Der findes så mange forskellige mascaraer, at det kan være svært at finde ud af, hvilken slags man skal vælge. Du vil sikkert opleve, at du skal teste mange forskellige, før du finder den helt rigtige. Det er også den nemmeste måde, hvorpå du kan finde den, der passer bedst til dig.

Mange vil gerne have længere vipper, men det er ikke alle mascaraer, der kan give den optimale og ønskede effekt. Derfor kan det være en fordel at bruge en øjenvippeserum, der kan få dine vipper til at vokse sig længere.

 

Vipper er forskellige

Du kender måske det med, at du spørger veninden, hvilken mascara hun bruger, for hendes vipper ser så flotte og lange ud! Vi vil dog gerne understrege, at vipper er meget forskellige. Derfor er det ikke sikkert, at den type mascara, din veninde bruger, også giver dig samme effekt.

En mascara er nemlig ikke blot en mascara. Det er ikke alle typer, der fungerer for alle. Vi har samtidig forskellige præferencer for, hvordan vores vipper skal se ud og hvilken effekt mascaraen skal have. Derfor er det svært at sammenligne vipper og mascara med hinanden.

Bedste mascara til dig: Sådan finder du den

Den bedste mascara afhænger rigtig meget af dine behov og især dine vipper. Du kan ændre meget ved dit udseende ved eksempelvis at bruge en mascara, der giver lange og fyldige vipper.

Og hvis du foretrækker lange vipper, der samtidig ikke tager for meget opmærksomhed, så kan du nemt opnå dette. Du skal blot vælge den type mascara, der passer bedst til dine specifikke ønsker.

Du kan desuden vælge langt de fleste mascaraer i vandfaste udgaver. Det kan være en fordel, hvis du vil have flotte og adskilte vipper hele natten lang, eller hvis du vil forbi poolen eller en tur i fitness.

Og det er ikke at frygte for, at det er svært at fjerne vandfast mascara. Alt, du skal bruge, er blot en makeupfjerner, der er udviklet til at fjerne vandfast makeup.

 

 

Kend dine mascara-typer

Som hovedregel er der tale om tre forskellige funktioner, når det kommer til mascara. Og hvilken type, der er bedst til netop dine vipper, afhænger meget af smag og behag. Derfor er første skridt som regel at finde ud af, hvilken type vipper du egentligt har.

  • Er dine vipper korte?
  • Peger de nedad?
  • Er de meget tynde?

 

Når du først har det på plads, er det tid til at lege med forskellige muligheder. Det er nemlig den bedste måde at finde ud af, hvilken stil du bedst kan lide.

 

1. Definition og længde

Vælger du en mascara med definition og længde, vil du typisk opleve, at den passer godt til dig, der har korte vipper. En af måderne, hvorpå denne mascara definerer dine vipper, er ved at forlænge vipperne.

Dermed kan du måske føle, at dine vipper bliver lidt for lange, hvis du i forvejen har lange øjenvipper. Samtidig er der dog også mange, der er helt vilde med den ekstra længde, da det nærmest kan give en effekt af at have falske øjenvipper på.

Du kan som regel kende børsten på en mascara med fokus på at give definition og længde ved, at den ofte har spredte børstehår og er lavet af plastik. På den måde kan den nemlig bedst muligt få fat i hver enkelt vippe og undgå, at vipperne klumper sammen.

 

2. Volumen

Hvis du har ret tynde og måske endda ikke så mange vipper, kan det være en fordel med en mascara, der giver ekstra volumen. Denne type mascara har til formål at gøre dine vipper tykkere, så de virker mere fyldige.

Denne type mascara kan du ofte kende på, at børsten er ret stor med masser af børstehår, der ofte er kegleformede. På den måde er den i stand til at fange og fremhæve hver enkelt vippe, så de fremstår ekstra fyldige.

 

3. Curling

Føler du, at dine vipper har svært ved at holde sig oppe? Det kan en curling mascara hjælpe med. Lige vipper, der måske endda har for vane at pege nedad, kan nemt se korte ud. En curling mascara sørger for at løfte og bukke dine vipper samtidig med, at de gøres mere smidige.

Du kan kende denne type mascara ved, at børsten som regel er buet. Det er med til at sikre, at dine vipper bliver bukket så meget som muligt. Du kan med fordel bruge en vandfast curling mascara for at hjælpe med at bevare curl-effekten.

 

 

Opdag de mange mascara-muligheder

Der findes et hav af forskellige muligheder for valg og brug af mascara. Dermed er det muligt at finde en mascara, der passer til alle slags vipper. Nedenfor gennemgår vi nogle af de mange muligheder du har, når du skal vælge mascara.

 

Mascara med farve?

Du kan både få sort og brun mascara samt andre forskellige farver såsom lilla eller blå. De forskellige farver kan bruges til enten at skabe et mere naturligt look med f.eks. en brun mascara eller et mere glam look med f.eks. en lilla mascara.

Selvom det kan lyde mærkeligt med en brun eller blå mascara, så er der faktisk en mening med det. En brun mascara kan nemlig få blå og grønne øjne til at synes større, mens en blå mascara kan få det hvide i dine øjne til at fremstå tydeligere.

 

Skab ekstra curl-effekt

For at skabe ekstra curl-effekt kan du give en øjenvippebukker et forsøg. Brug den til at bukke dine vipper, inden du lægger det første lag mascara, og oplev hvordan dine vipper pludselig ser længere ud. Du finder en øjenvippebukker i vores udvalg af makeup tilbehør.

For at skabe ekstra hold, kan du lægge et ekstra lag mascara og få den fulde effekt af mascaraen. Derudover kan du bruge en vandfast mascara, der hjælper med at holde din vipper bukkede i løbet af dagen eller aftenen.

 

Mascara og falske øjenvipper

Mange kan godt lide at bruge mascara og eyeliner sammen med deres falske øjenvipper, da det kan få de ægte og falske vipper til at hænge mere naturligt sammen. Det kan dermed give dig et mere naturligt look samtidig med, at du kan nyde fordelene ved både mascara og falske øjenvipper.

Relaterede kategorier
Populære mærker