Hvad er en primer?

Bliv klogere på, hvad en primer er

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om primer

 

Der findes mange former for makeup, og det kan nogle gange være svært at finde hoved og hale i det hele. Hvad gør de forskellige produkter, og hvilket formål har de egentligt? Og hvordan er det nu rækkefølgen er?

Der er generelt ingen helt faste regler, når det kommer til makeup. Men når det så er sagt, så kan du her dykke ned i et produkt, der som regel kan gøre en forskel for dit look, hvis du bruger den rigtigt – primeren.

I denne guide har vi fokus på primer til huden og hvordan du bruger den. Vi gennemgår dog også andre primere, så du får et overblik over udvalget af primere til forskellige formål.

Makeup til ansigtet

Når du har påført primer på huden, kan du begynde at skabe din base for resten af makeuppen. Det kan du fx gøre med en foundation, der giver en ensartet hudtone. Herefter kan du lysne og dække områder i dit ansigt med en concealer. Du finder det hele på Bilka.dk.

Hvad er primer?

Hvis du ikke helt er sikker på, hvad en primer er, så kan du ånde lettet op – det er nemlig meget simpelt at forstå. En primer er et makeupprodukt, der forbereder din hud, vipper, øjenlåg og andre områder på makeup.

Der findes flere typer af primere til bl.a. huden, vipperne eller øjnene. Primere findes også i flere former. Du kan f.eks. finde en primer som pudder, creme eller spray. Formen kommer selvfølgelig an på, om din primer skal bruges på huden, vipperne eller andre områder.

 

Hvad gør en primer?

Helt enkelt skal du som det første i din makeup rutine bruge en primer på et ønsket område, før du påfører makeup. Den hjælper nemlig med at forberede din hud til makeuppen og øge makeuppens performance.

En primer til huden sørger for at udjævne din hud og gøre den klar til makeup. Samtidig sørger den også for at "sette" din makeup, altså holde bedre fast på makeuppen, så du kan nyde et flot look hele dagen og natten lang.

En primer til vipperne kan påføres inden mascara, så du giver mascaraen de bedste betingelser for at holde hele dagen. Det kan hjælpe med at gøre dine vipper længere og øge mascaraens holdbarhed, så den ikke falmer i løbet af dagen.

En primer til øjenlågene kan påføres inden øjenskyggen. Den kan hjælpe med at gøre øjenskyggen mere intens og holde længere, så du kan undgå, at din øjenskygge falmer og forsvinder i løbet af dagen eller aftenen.

 

 

Sådan finder du den bedste primer

Du finder den bedste primer ved at vælge efter, hvor primeren skal bruges. Dernæst anbefaler vi, at du vælger en primer, der kan opfylde den funktion, du har brug for.

Når det kommer til primer til huden inden foundation, gælder samme regel, som når du skal vælge både hudpleje og makeup – find en primer, der passer til din hudtype:

  • Har du eksempelvis fedtet hud, kan du med fordel vælge en matterende primer.
  • Døjer du med synlige porer, kan du vælge en primer, der kan mindske de tydelige porer. Dermed kan du føle, at primeren udjævner huden og gør den ensartet.
  • Hvis du har tendens til tør hud, kan du vælge en primer, der udglatter og fugter din hud.
  • Du kan overveje, om du måske vil bruge en oliefri primer, hvis du har en olieret og skinnende t-zone og en fugtgivende primer på kinderne, hvis din hudtype er kombineret. På den måde kan du kombinere primere med forskellige egenskaber.

 

 

Hvordan bruger man primer?

Nedenfor kan du se, hvordan du bruger en primer til huden, inden du påfører foundation eller andet makeup.

  1. Efter du har tilhørt fugt til din hud i form af en creme, påfører du din primer på det ønskede område.
  2. Lad herefter din primer tørre lidt ind i huden. Mange primere vil føles en smule klistrede, når de er tørret lidt ind – og det er en god ting. Det betyder, at de er klar til at holde godt fast på din makeup, så den holder hele dagen.  
  3. Når din primer har siddet lidt, kan du begynde at lægge resten af din makeup præcis, som du plejer.

 

Det er meget enkelt at bruge en primer. Du behøver altså ikke gøre noget anderledes – du skal bare tilføje et ekstra trin efter din hudpleje og før din makeup.

 

Afslut med en setting spray

For at give dit look de bedst mulige chancer kan du slutte din makeup rutine af med at sprøjte setting spray i ansigtet. En setting spray har samme funktion som en primer. Mens primeren beskytter og holder på makeuppen indefra, sørger setting sprayen for at beskytte makeuppen udefra.

Regner det for eksempel på dig, har en setting spray til formål at sørge for, at din makeup løber eller forsvinder. Ved at bruge begge produkter er du altså godt sikret mod, at din makeup ikke falmer i løbet af dagen.

Relaterede kategorier
Populære mærker