Makeup tips
Få styr på makeuppen med makeup tips
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til make up tips
Synes du nogle gange, at det kan være svært at opnå det look, du havde i tankerne, når du lægger makeup foran spejlet? Så er du helt sikkert ikke alene! Det er nemlig ikke altid, at makeuppen vil det samme som dig.
Der findes efterhånden mange makeup teknikker, og det er ikke dem alle, der er lige nemme at følge. Men det betyder slet ikke, at du ikke kan få gode tips til, hvordan du alligevel kan opnå det ønskede resultat. Læs med her og få gode makeup tips og råd til din makeup.
Kom de tørre læber i forkøbet
Hvis du døjer med tørre læber, så har du måske et kompliceret forhold til læbeprodukter. For mens læbepomader måske er dine bedste venner, så kan læbestift være en udfordring. Og det er en skam, hvis du havde planer om flotte røde læber til festen.
Du kan her benytte dig af en lip scrub, inden du påfører din læbestift. Med en lip scrub kan du nemlig fjerne det øverste lag af tør, død hud fra dine læber. På den måde kan du få et flot og ensformigt lag læbestift på dine læber.
Efter du har påført din læbestift, kan du eventuelt slutte af med et lag lipgloss for at få dine læber til at se ekstra bløde og skinnende ud. Det give det sidste touch til dine læber, så du opnår et friskt og flot resultat.
Brug tape eller en ske til at guide din eyeliner
Du er slet ikke den eneste, hvis du føler, at din eyeliner er næsten umulig at gøre helt skarp. Det kræver en rolig hånd og en god teknik – og alligevel kan det være svært at skabe den perfekte winged eyeliner.
Hvis din eyeliner ikke vil samarbejde, kan du prøve at benytte tape til at skabe en skabelon. Herefter fylder du blot din hjemmelavede skabelon ud – helt uden frygt for at tegne skævt eller ryste på hånden. Du kan også bruge kanten af en ske til at guide dig for at opnå samme resultat.
Kom din concealer ovenpå din foundation
Er du en af dem, der først hiver din concealer frem? Så kan du i stedet overveje at starte med din foundation. På den måde skaber du et ens lag på din hud, der ofte vil fjerne det værste rødme og kan udjævne din hudtone.
Herefter kan du påføre en smule concealer de steder, hvor du ønsker ekstra dække. Det kan f.eks. være under øjnene, hvis du har tendens til mørke rander. Det kan også være steder, hvor du har tendens til rødme. På den måde kan du opnå en bedre dækkeevne.
Giv dine kinder ekstra glød med blush
Hvis din foundation har høj dækkeevne, kan du nogle gange føle, at den nærmest giver dig et helt rent kanvas. Men det kan ligeledes medføre, at du ikke har så meget liv i huden. Det kan du dog tilføje med andre produkter, der skaber glød og farve.
Lidt contour og concealer kan give dig meget af din naturlige glød tilbage og skabe skygger i dit ansigt. Men den nemmeste og mest oplagte måde er at benytte dig af lidt blush på dine kinder for at give et naturligt look.
Blush behøver ikke at tage fokus fra resten af din makeup, men det er en nem og hurtig måde at give lidt farve til dine kinder. Du kan også med fordel overveje, om du vil have et strejf af blush hen over næseryggen for at skabe et ungt og sommerligt look.
Når du har skabt glød og farve i din hud ved hjælp af blush og contour, ser din makeup helt automatisk også mere naturlig ud. Det hjælper nemlig med at fremhæve hudens naturlige udtryk og farve, så du får et mildt udtryk i ansigtet.
Skab ekstra opmærksomhed på dine øjne med highlighter
En hurtig og nem måde at fremhæve dine øjne samtidig med, at du ser lidt mere vågen ud, er ved at bruge en smule highlighter i din inderste øjenkrog. Highlighter hjælper med at lysne og fremhæve dele af dit ansigt.
Hvis du ønsker et mere naturligt look, kan du benytte en farve, der matcher din hudfarve eller måske er en smule lysere. Du kan også lege med mere farverige og opsigtsvækkende highlightere, hvis du eksempelvis skal til fest.
Fremhæv dine ansigtstræk med contour
Mange er glade for at bruge highlighter og contour i deres daglige rutine. Og det er der god grund til. Mens highlighter kan fremhæve de højeste punkter i dit ansigt såsom kindbenene og næseryggen, så kan contour fremhæve de lave punkter.
Blandt andet kan du påføre lidt contour lige under dine kindben for at få dine kindben til at se mere skarpe ud. Husk blot at få din contour blandet naturligt ind i din øvrige makeup, så du ikke får skarpe og unaturlige linjer i din makeup.
Få inspiration og gode råd til din makeup
Guides til makeup