Sådan finder du den bedste parfume

Få inspiration til at vælge den bedste parfume til dig

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til parfume

 

Stærk og krydret - blid og nænsom - vovet og anderledes. Parfumer er lige så forskellige som dag og nat, og derfor kan det være svært at finde hoved og hale i, hvor du skal starte.

Så hvordan du finder frem til netop den parfume, der passer allerbedst til dig? For ikke at tale om, hvordan du får parfumen til at holde duften i længst tid? Lad Bilka.dk guide dig sikkert gennem den velduftende verden af parfumer.

Bedste parfume til dig: Sådan finder du den

Når du skal finde den bedste parfume, er det vigtigt at være godt klædt godt på til jagten. Dan dig et overblik over, hvilke parfumer du måske har i forvejen og overvej, hvilke dufte du er særligt vild med.

Det er også essentielt at tage de kritiske briller på og undersøge parfumens ingredienser, da der faktisk kan gemme sig op mod 300 forskellige duftstoffer - og nogle af dem kan du måske være allergisk overfor.

Når du har styr på duftstofferne, så er næste skridt at iklæde dig tålmodighed. Nedenfor kan du læse mere om top-, mellem- og bundnoter.

 

Giv tid til top-, mellem- og bundnoter 

Tålmodighed er en dyd - i hvert fald når du skal finde den rigtige duft. Her er det nemlig vigtigt at være opmærksom på, at parfumen har top-, mellem- og bundnoter. Parfumen udvikler sig nemlig i løbet af dagen.

Det er vigtigt for at kunne vide, om parfumen bliver ved med at passe til dig. En parfume og dens duft udvikler sig nemlig i de tre faser. Men hvilke?

  1. Topnoter er den duft, parfumen har, idet du sprøjter den på. Topnoterne fordamper lynhurtigt, og derfor forsvinder dén duft allerede efter få minutter.
  2. Mellemnoter er det, du kan dufte, i løbet af de første 10 til 15 minutter, hvor du har sprøjtet parfumen på.
  3. Bundnoterne er de dufte, der er tilbage, når de andre noter er fordampet - og det er sådan, du vil komme til at dufte resten af dagen.

 

 

Hvilke noter passer til dig? 

Den perfekte parfume kommer an på din personlighed. Blandt andet kan en varm og sødlig duft passe godt til dig, der foretrækker feminine energier, mens de lette og friske bundnoter er perfekte til de mere sporty karaktertræk.

Du kan også kombinere de to udgangspunkter og vælge en frisk blomsterduft, der emmer af flowerpower. Og med en særlig orientalsk duft kan parfumens bundnoter lede tankerne hen på glamour og mystik. Tænk på din personlighed, og vælg de noter, der understøtter dig allerbedst.

 

 

3 tips til at få parfumen til at holde længere

Kender du det, at du dufter himmelsk, når du træder ud af døren, men i løbet af dagen forsvinder duften hurtigt? Det gør vi, og det er ærgerligt, hvis du har investeret i en parfume, der falder lige i din smag. Derfor giver vi dig 3 tips til at få din parfume til at holde længere:

  1. Pas på parfumens molekyler. Ved at gnide parfumen mellem håndleddene, ødelægger du molekylerne, og så mister parfumen hurtigere sin duft.
  2. Sprøjt på fugtig hud og pulsområder. Den fugtige hud hjælper med at fremme duften, mens den vibrerende puls aktiverer parfumens duftstofferne.
  3. Kend forskel på eau de toilette og eau de parfume. Eau de toilette har færre duftolier end eau de parfums koncentration på op til 15-20 procent. Derfor er eau de toilette mere afdæmpet i sin duft.

Parfumeguiden

Eau de parfum, eau de toilette, eau de cologne. Måske har du hørt disse udtryk, men hvad betyder de egentlig? I denne guide forklarer vi dig forskellen på de forskellige typer og hvordan de skal bruges. Læs med og bliv klogere på parfumer.