Den bedste eltandbørste

Læs guiden og hold tænderne rene med den bedste eltandbørste.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Mundhygiejne er et vigtigt emne, og i langt de fleste tilfælde er alfa og omega for et sundt miljø i munden, at du børster dine tænder mindst to gange dagligt. Det er dog ikke nok blot at børste tænderne overfladisk, hvis du skal fjerne træls ånde, bakterier og madrester. For at få det bedste resultat, bør du børste tænderne omhyggeligt og i mindst to minutter.   

Du kan selvfølgelig være omhyggelig med din tandbørstning, men du kan også gøre hele handlingen lidt nemmere for dig selv. For selvom du stadig skal sørge for at komme rundt i alle kroge, kan en elektrisk tandbørste faktisk gøre en stor del af arbejdet for dig. 

Få glæde af en elektrisk tandbørste

Der er ikke mange, der ikke kan få glæde af en eltandbørste. Faktisk handler det i høj grad blot om at lære teknikkerne, da du ikke skal bruge en elektrisk tandbørste på helt samme måde som en manuel tandbørste.  

Det er heller ikke kun voksne, der kan få glæde af elektriske tandbørster – det kan dine børn nemlig også. Dog skal du være opmærksom på, at hvis dit barn er under tre år gammelt, så er deres tandkød ikke færdigudviklet, og derfor er de ikke klar til en eltandbørste. Når dit barn er over tre år, kan du derimod introducere en elektrisk tandbørste, der er designet specifikt til børn.  

Tandbørstehoveder

Find tandbørstehoveder til din elektriske tandbørste, så du kan passe godt på dine tænder. På Bilka.dk har vi både tandbørstehoveder til børn og voksne.

Vælg den type eltandbørste, der passer til dit behov 

Når du skal vælge en eltandbørste, skal du som det første overveje, om du foretrækker: 

  • Oscillerende model 
  • Sonisk model.  
     

Oscillerende betyder, at børstehovedet roterer fra side til side og op og ned, mens sonisk betyder, at børstehovedet vibrerer. En sonisk tandbørste skal som udgangspunkt bevæges lidt mere end en oscillerende type. 

Der er fordele og ulemper ved både elektriske og manuelle tandbørster. Dog er en af de store fordele ved den elektriske variant, at du ved at benytte den rigtigt kan komme lidt bedre rundt og dermed få et bedre resultat. Desuden kan du vælge modeller med smarte timere, så du aldrig er i tvivl om, om du har børstet tænderne længe nok.  

En anden fordel, du kan få stor glæde af, er modeller med trykindikator. På den måde får du besked, hvis du presser tandbørsten for hårdt mod tænderne, så du undgår at skade tandkødet eller få slibeskader på tænderne. 

Populære brands

Flere indstillinger

Hvis du vil tage din tandbørstning til helt nye højder, kan du eventuelt vælge en model, der har flere indstillinger. Det kan blandt andet være: 

  • Sensitive, der giver en mere skånsom børstning 
  • Gum care, hvis du vil tage dig ekstra godt af tandkødet 
  • Everyday, til når du bare gerne vil børste dine tænder 
  • Whitening, hvis du drømmer om lidt hvidere tænder. 


Til sidst kan du overveje, om du kan få glæde af en støjsvag model. Der findes mange elektriske tandbørster at vælge imellem, men når du har dine egne personlige behov med i tankerne, bliver det nemmere at vælge den rette model. 

Få det bedste ud af din eltandbørste 

At skifte til en elektrisk tandbørste kan være en god start, hvis du vil forbedre din mundhygiejne. Men det er alligevel vigtigt at have for øje, at det ikke på magisk vis fikser alle problemer. Du skal nemlig også lære at bruge din nye tandbørste korrekt: 

  1. Først og fremmest skal du naturligvis benytte tandpasta – en klat på størrelse med en ært er nok.  
  2. Herefter starter du med ydersiden af tænderne. Sørg for at holde børstehovedet vinkelret mod tandsiderne og lad endelig børstehovedet berøre tandkødsranden. Her har bakterier og plak nemlig nemt ved at samle sig. 
  3. Lad tandbørsten blive på hver tand et par sekunder, mens den renser dine tænder. 
  4. Når ydersiden af tænderne er rene, kan du begynde at børste indersiden og til slut tyggefladerne. 
  5. Sørg for at børste dine tænder i minimum to minutter, og kom rundt i alle kroge.  

 

Selvom du med både oscillerende og soniske tandbørster kan få renere tænder ved korrekt teknik, kan du alligevel stadig have gavn af daglig brug af tandtråd. Det er særligt, hvis du har nemt ved at få huller i tænderne. At børste tænder to gange dagligt er for mange nok, men du kan også supplere med mundskyl eksempelvis efter frokost.  

Køb din nye eltandbørste på Bilka.dk 

Opdag det brede udvalg af eltandbørster på Bilka.dk. De kommer med forskellige børstehoveder og indstillinger, der passer til dine specifikke behov. Fra børster med tryksensorer, der beskytter dit tandkød, til dem med indbyggede timere, der sikrer, at du børster i den anbefalede tid. Besøg Bilka.dk i dag og oplev forskellen med en eltandbørste.