Hvad betyder vaskesymbolerne?

Læs mere om tøjets vaskeanvisninger

FAQ om vaskesymboler

 

Det er vigtigt at kende de forskellige vaskesymboler, hvis du vil vaske tøjet korrekt. Vaskeanvisningerne guider dig til, hvordan du vasker tøjet korrekt, i forhold hvad der er bedst for den tekstil type, du har at gøre med.

Når du læser vaskeanvisningerne, skal du være opmærksom på de forskellige symboler. De betyder nemlig alle sammen noget for måden, du håndterer dit tøj på.

Nedenfor gennemgår vi de forskellige vaskesymboler. Det er ikke dem alle, vi benytter i VRS i Bilka, men måske du er stødt på dem andre steder? Derfor har vi taget dem med i guiden her alligevel. 

 

Vaskesymboler med grader

Tallet i skålen med vand, viser det antal grader du kan vaske dit tøj i. Står der derfor 30° i vandet, kan dit tøj tåle at blive vasket ved 30 grader. Det meste tøj vil enten have 30°, 40°, 60° eller 95° angivet.

 

Vaskesymboler med streger under

Er der en streg under skålen med vand, skal du være opmærksom på, at dit tøj skal vaskes på et skåneprogram. Dette betyder, at du skal vaske det mere skånsomt, med mere vand og færre tromlebevægelser.

  • Hvis der er to streger under grad-symbolet, skal du vaske tøjet ekstra skånsomt. Dette kan du eksempelvis gøre på et uldprogram.


OBS. Ved symboler med streg under skålen handler det i lige så høj grad om at være opmærksom på den vægt, du har i maskinen. Hvis du vasker på et skåneprogram, men fylder 10 kg tøj i, så er der stor sandsynlighed for, at skåneprogrammet ikke virker.

Tyngden i maskinen kan nemlig komme til at skabe friktion, og så risikerer du at strik, uld osv. krymper - på trods af, at du har valgt det 'rigtige' program.

Nogle steder vil du opleve at der er en hånd i skålen, hvilket betyder at tøjet skal håndvaskes. Hvis du ser et kryds over skålen, så tåler tøjet ikke vask. Se symbolerne nedenfor. 

Maskinvask

Når du ser dette symbol, kan du bruge helt almindelig maskinvask på 30, 40, 60 eller 90 grader.

30 grader

Symbolet her viser, at du kan vaske på en almindelig maskinvask på maks. 30 grader.

40 grader

Symbolet her viser, at du kan vaske på en almindelig maskinvask på maks. 40 grader.

50 grader

Symbolet her viser, at du kan vaske på en almindelig maskinvask på maks. 50 grader.

60 grader

Symbolet her viser, at du kan vaske på en almindelig maskinvask på maks. 60 grader.

Håndvask

Hvis du ser dette symbol, så skal du vaske dit tøj i hånden.

Skånevask

Én streg under skålen med vand betyder, at tøjet skal vaskes på et skånsomt program i vaskemaskinen.

Ekstra skånsomt

To streger under symbolet betyder, at tøjet skal vaskes ekstra skånsomt – for eksempel på uldprogram.

VASKESYMBOLER FOR TØRRING OG TØRRETUMBLER

Symboler, der har betydning for den måde du tørrer dit tøj på, er ofte firkantede. De kan se lidt forskellige ud, men som regel bliver det firkantede design genbrugt.

  • Et symbol med én prik i en cirkel, betyder at tøjet kan tåle at blive tørretumblet. Dog skal du være opmærksom på, at dette kun er ved lav temperatur.
  • Har figuren to prikker i en cirkel, kan du tørre tøjet ved almindelig temperatur i din tumbler.
  • Er der kryds over cirklen, må tøjet ikke tørres i tumbler.

 

Du kan også være ude for, at firkanterne har diagonale eller lodrette streger.

  • En vandret streg i firkanten, betyder at tøjet skal tørres liggende.
  • Lodrette streger betyder, at tøjet skal dryptørre.
  • Er der en diagonal streg i hjørnet på firkanten (uanset om firkanten indeholder lodrette eller vandrette streger), betyder det, at tøjet skal tørres i skygge.
Dryptørring

Når du ser de tre streger, så skal dit tøj dryptørre - eventuelt ved at hænge tøjet op på en bøjle.

Hængetørre

Når du skal hængetørretøjet, kan du blandt andet gøre brug af en tørresnor eller et vaskestativ.

Liggetørre

Du skal lægge tøjet fladt ud på eksempelvis et tøjstativ eller bord. Læg eventuelt et håndklæde under for beskyttelse.

Tørre i skyggen

Her får du to symboler i ét. Tøjet skal hængetørre, men i skyggen.

Må gerne tumbles

Firkanten med cirklen indikerer, at du kan smide tøjet eller andre tekstiler i tørretumbleren.

Tørretumbler ved lav varme

Symbolent med én prik betyder, at du gerne må bruge din tørretumbler ved lav varme på maks. 50 grader.

Tørretumbler ved høj varme

Dette symbol betyder, at du kan skrue varmen på tørretumblerne op på maks. 70 grader.

Må ikke tørretumbles

Når du ser dette symbol, så må du ikke tørre tøjet i tørretumbler - hæng i stedet til tørre.

Symboler for strygning af dit tøj

Symbolet, der er formet som et strygejern, handler om, hvordan du skal håndtere tøjet under strygning.

  • Én prik i strygejernet betyder, at temperaturen på dit strygejern ikke må overstige 110 grader, når du stryger genstanden. Strygning med damp kan desuden muligvis forringe kvaliteten på tøjet eller ødelægge stoffet.
  • To prikker i strygejernet indikerer, at strygning op til 150 grader er ok.
  • Tre prikker i strygejernet giver dig mulighed for at stryge tøjet op til 200 grader.
  • Et kryds over strygejernet betyder, at du skal undgå strygning og behandling af damp, da dette kan forringe tøjets kvalitet eller ødelægge det.
Strygning ved lav varme

Du må gerne stryge tøjet, når det er tørt, men stryg det ved lav varme. Maks. 110 grader.

Strygning ved middel varme

Ved strygning ved middel varme, må du maks. have strygejernet på 150 grader.

Strygning ved høj varme

Strygejernet må maks. være på 200 grader.

Må ikke stryges

Hvis der er streger over strygejernet, så må du ikke stryge tøjet.

Symboler for kemisk rens af dit tøj

Hvis du gerne vil have renset dit tøj, så kan rensesymbolerne for kemisk rens hjælpe dig. Disse har nemlig betydning for den væske, som renseriet skal bruge for at få dit tøj rent.

Symbolerne for kemisk rens kan varierer alt efter hvilken genstand og materiale, der er tale om. Derfor er det en fordel at kende de forskellige symboler.

  • Er der et kryds over cirklen, bør tøjet ikke renses.
  • F betyder, at tøjet kun kan renses kemisk.
  • P betyder, at tøjet kan renses med perchlor, mineralsk terpentin eller lignende, med undtagelse af triklorethylen.
  • En streg under cirklen betyder skånsom rens.
Tåler ikke rens

En cirkel med et kryds over betyder, at tøjet ikke kan tåle rens. Læg mærke til at den er forskellig fra tørretumbleren, da cirklen ikke er i en firkant.

Tåler rens i mineralsk terpentin og kulbrinter

Dette symbol indikerer, at tøjet kan renses i mineralsk terpentin og klubrinter.

Tåler skånerens i mineralsk terpentin og kulbrinter

Dette symbol indikerer, at tøjet kan renses i mineralsk terpentin og klubrinter - dog i skånerens.

Tåler rens i perchlor, mineralsk terpentin eller lign.

Dette symbol indikerer, at tøjet kan renses i perchlor, mineralsk terpentin eller lignende.

Tåler skånerens i perchlor, mineralsk terpentin eller lign.

Dette symbol indikerer, at tøjet kan renses i perchlor, mineralsk terpentin eller lignende - dog kun i skånerens.

Blegning af dit tøj

Hvis du gerne vil blege dit tøj, så er det vigtigt, at du er opmærksom på trekanten. Trekanten symboliserer nemlig, hvorvidt dit tøj kan tåle at blive bleget eller ej.

  • En trekant med kryds over betyder, at du helt skal undgå at blege tøjet.
  • En hvid trekant betyder, at alle blegemidler er tilladte.
  • En trekant med to diagonale streger betyder, at du må blege tøjet - dog ikke med klor.


 

Care labels er guidelines

Som udgangspunkt bør du altid følge de vaskeanvisninger, der er på mærket. Dvs. at du naturligvis ikke bør tørretumble et stykke tøj, hvis det frarådes i care label. Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at care labels er en guideline for, hvordan du vasker dit tøj korrekt.

Hvis tøjet fx ikke er særlig beskidt, så kan det altså godt vaskes på mindre varmegrader, centrifugering, med mindre vaskemiddel etc.

Vi håber, at du har fået et overblik over de forskellige vaskesymboler. Det er som sagt ikke alle symbolerne, vi selv bruger hos VRS her i Bilka, men det kan jo være, at du render ind i dem andetsteds.

Størrelsesguides

Er du i tvivl om størrelsen på vores tøj? På denne side kan du få hjælp og vejledning til, hvordan du måler dig selv og finder den rigtige størrelse. Du finder guides til sko, bukser osv. til både mænd, kvinder og børn.