Stoftyper

Bomuld er en plante, der dyrkes i ca. 80 forskellige lande, hvoraf de største producenter blandt andre er USA, Indien og Kina. Økologisk bomuld bliver plukket i hånden, mens almindelig/konventionel bomuld bliver plukket med en maskine.

Efter plukning er bomulden våd og tørres ved hjælp af varmluft. Nu skal bomuldsfrøene sorteres fra bomuldsfiberen. Dette sker i en proces, der kaldes for egrenering. Når fibrene og frøene er sorteret fra hinanden, skal de spindes til en garn, som så kan bruges til at lave flere forskellige tekstiler/metermaterialer væv, strik, jersey etc.

• Bomuld har en god absorberingsevne (men bliver kold, når den er våd).
• Varmeledende (leder varmen væk fra kroppen).
• God slidstyrke.
• Tåler vask ved høj temperatur.

Uld er et naturfiber, der typisk kommer fra får. Kvaliteten og typen af uld bestemmes ud fra hvilken fårerace, ulden kommer fra. Det kan dog også være fra andre pelsdyr som lamaer og alpakaer, men hos VRS bruger vi kun uld fra får.

Ulden klippes af i ét stykke uden at skade dyret. Efter dette gennemgår ulden forskellige behandlinger, heriblandt kartning for at sikre, at fibrene (hårene) ligger den samme vej. Det giver et godt og solidt garn uden klumper, som efterfølgende kan bruges til at lave flere forskellige tekstiler, metermaterialer væv, strik, etc.

• Uld har en god absorberingsevne.
• Kan indeholde op til 35% fugt uden at føles kold.
• Har en isolerende evne.
• God slidstyrke.
• Skal som oftest håndvaskes eller vaskes på skånevask.

Hør kommer fra hørplanten. Det tages fra etårs planten, da det giver så glat og uforgrenet en stængel som muligt. Efter hørplanten er blevet høstet, bliver stænglen lufttørret i en ovn, og derefter bagt. Fibrene er nu klar til at blive kæmmet, dvs. gennemgå en kemisk proces, hvor man sorterer de forskellige lag af stænglen. For at lave hør er der nemlig kun brug for den inderste kerne.

Fibrene er nu klar til at blive spundet til et garn, som kan bruges til at lave flere forskellige tekstiler/metervarer, men som oftest bruges det til væv. Processen for hør er relativ kompliceret og tidskrævende. Alt efter hvor fint et materiale man ønsker, skal det igennem flere processer, da hør i sig selv er et meget stift materiale.

• Hør har en god absorberingsevne.
• Tåler alle former for rens.
• Varmeledende (leder varmen væk fra kroppen).
• Vask ved relativ høj varme, men med få omdrejninger og lav vægt.

Viskose er et kemofibre, der kommer fra et naturmateriale, men gennemgår en kemisk proces, og bliver til en pastalignende masse. Denne masse skal igennem en teknologisk proces for at blive til en fiber – dette kaldes også for regenereret fiber.

Fibrene er nu klar til at blive spundet til et garn, som kan bruges til at lave flere forskellige tekstiler/metervarer, men som oftest bruges det til strik og væv. Viskosen kommer som oftest fra træ, bambus og eukalyptus der har et højt indhold af cellulose, men kan også være lavet af blandt andet bomuldsaffald eller lignende plantedele med et højt indhold af cellulose.

• Viskose har en god absorberingsevne.
• Varmeledende (leder varmen væk fra kroppen).
• Minder meget om bomuld.
• Tåler vask ved høj temperatur.

Lyocell kommer fra cellulose ligesom viskosen, men er lavet i en lukket system. 

Selve processen ligner også viskose. Det ønskede cellulose materiale gennemgår en kemisk udkogning, og bliver til en pastalignende masse. Massen bliver nu udspundet igennem spindedyser ud i varm luft og ned i et vandbad, og derigennem bliver til en fibre igen – dette kaldes også for regenereret fibre.

• Lyocell har en god absorberingsevne.
• Varmeledende (leder varmen væk fra kroppen).
• Silkeagtig glans og følelse.
• Mindre tendens til at krympe.
• God åndbarhed.

Polyester er fremstillet af olier og naturgas, og er en af mange polymerer. Under høj temperatur og vakuum laves polyester granulater, som senere smeltes ved omkring 280 grader og udspindes gennem spindedyser, så det bliver ét langt filament. Man kan nu bruge filamentet som det er, lave en teksturering – det betyder, at man laver et mønster i filamentet, så det fx bliver mere blødt og hår-agtigt, eller man kan klippe det i mindre længder og spinne det til et garn.

Polyester er rigtig godt at bruge sammen med naturfibre, da det giver størstedelen af naturfiberens egenskaber, kombineret med styrken fra polyesteren.

• God styrke.
• Formstabil (holder pasformen).
• Krøller ikke.
• Kort tørretid.
• Let at rense.
• Krymper ikke.

Polyacryl er fremstillet af syntetiske polymer, og som navnet antyder, er det acryl-polymeren der bruges. Fremstillingsprocessen er den samme som for nylon: Acryl granulater smeltes og udspindes gennem spindedyser. Efter fremstillingen vælger man som ofte at lave en teksturering, der efterligner uld. Dette gør man da polyacryl er et fyldigt materiale, og man kan derfor som ofte få et uld lignende udseende og følelse. Teksturingen er blandt andet med til at give dens isoleringsevne.

• Rimelig isoleringsevne.
• Kort tørretid.
• God til at holde farven, selvom den udsættes for stærk UV.

Polyamid er også kendt som nylon. Det er den stærkeste af alle syntetiske fibre, og den eneste, hvor det er tilladt at kalde den to navne: Polyamid eller nylon. Det fremstilles af Nylon 6 eller Nylon 6.6 granulater, som bliver smeltet, og derefter ekstratures gennem et lille mundstykke, ligesom lyocell, men til forskel foregår nedkølingen i kold luft.

Man har nu mulighed for at bruge fiberen som den er, eller man kan give den en teksturering. Det betyder, at man fx laver krøl i filamentet, så det ligner strukturen for uld. Dette giver et naturlig elastik i materialet. 

 

• God stræk- og slidstyrke.
• Krøller ikke.
• Kort tørretid.
• Krymper ikke (ved rent polyamid materiale).
• Let at holde ren.

Elasthan er fremstillet af mindst 85% polyurethan (et plastmateriale, der også er kendt som PU), og laves kun i filamenter, dvs. ét langt garn. Ligesom de andre syntetiske garner, der bliver fremstillet, er det granulater der smeltes og ekstratures gennem et lille mundstykke, hvorefter det bliver nedkølet. I nogle tilfælde laver man teksturering, men som udgangspunkt behøves det ikke, da man bruger elasthanen for et bedre stræk i produkterne.

Elasthan er en meget strækbar fiber - det kan strækkes op til 500-800% uden at briste og vil komme retur til dens oprindelige form/længde. Elasthan anvendes ofte i produkter, hvor man ønsker et højt stræk som fx sportstøj eller jeans. Elasthan kan også anvendes for at sikre en pasform i strikkede vare.

• Krøller ikke.
• Tørrer hurtigt.
• Meget strækbart.