Tannin
Alt du skal vide om tanniner
FAQ - Ofte stillede spørgsmål til tanniner
De fleste af os har hørt om tanniner i forbindelse med vin. Men hvad er tanniner og hvilken betydning har de for os, når vi drikker vin? I denne guide gør vi dig klogere på tanniner og hvordan du skal forholde dig til dem, når du køber vin.
Hvad er tannin?
"Tannin" stammer fra det gamle latinske ord for 'garver' og er en naturligt forekommende polyfenol, der findes i planter, frø, bark, træ, blade og frugtskind.
Polyfenoler er makromolekyler lavet af phenoler, som er komplekse bindinger af ilt og brintmolekyler – ja vin er faktisk en videnskab i sig selv. Derfor kan vi sagtens forstå, at det kan være svært at blive klog på vine.
Tanniner – eller garvesyre – er et stof, der sidder naturligt i rødvinsdruernes skal, i kernerne og i druernes stilke. Nogle druer, f.eks. Syrah, har flere tanniner end andre. Udover at stoffet findes i druer, så kan man også finde tanniner i egetræet, som bruges til de fade hvor man lagrer vinen.
Tanniner har indvirkning på vinens bevaringspotentiale, og det er også dem, der er med til at give vinen struktur og tekstur, bitterhed og fylde.
Smagen af tanniner
Tannin (og garvesyre) i vin er med til at give vinen en snerpende smag og kan mærkes på gummer, gane og tænder. Det er også den, der er med til at give en fornemmelse af tørhed i munden.
Vin, der generelt indeholder mere tannin, er mørkere i farven. Derfor vil rosévine og hvidvine indeholde mindre garvesyre end eksempelvis rødvin.
Smagen – eller måske nærmere følelsen – af tanniner afhænger i høj grad af mange forskellige faktorer. Det er bl.a. afhængigt af, om druerne er blevet høstet tidligt og dermed ikke har givet tanninerne mulighed for at modne. Dette kan påvirke vinens smag og den overordnede vinoplevelse.
Umoden, grøn tannin får vinen til at virke mere rå og kan være hård ved gummerne. Dette vil du typisk opleve ved unge vine. Alt efter hvilken druesort du vælger, kan vinen føles mere smidig, blød eller bitter.
Lagring i gode forhold (dvs. stabil, lav temperatur, i liggende position og passende fugtniveau) kan gøre hele forskellen, når det kommer til vinens garvesyre og at få modnet tanninerne.
Tanniner og mad
Når det kommer til mad, så er tanninernes snerpede, tørre smag perfekt sammen med rige, fede fødevarer. Garvesyren er nemlig god til at skære igennem kødfulde proteiner og fedtmarmoreret bøf, hvilket giver plads til, at de milde smage af både vin og mad kan komme frem.
Tanninmolekylerne binder sig faktisk til proteiner og andre organiske forbindelser i maden, hvilket giver en helt fantastisk vin- og madoplevelse.
Niveauet af tanniner
Skal du så gå efter vin med et højt indhold af garvesyre? Det kommer helt an på din menu og personlige præferencer! Du kan sagtens vælge en rødvin med et højt indhold af tannin. Denne vin vil med al sandsynlighed være det perfekte match til en af dine kødrige retter.
Er du i tvivl om indholdet af tannin og hvilken drue du er mest til, så læs vores store drueguide. Her kan du lære meget mere om de forskellige druesorter, deres smag og deres indhold af garvesyre. I sidste ende skal du dog huske, at en god vin er dén vin, du kan lide!
Bliv meget klogere på vin
Leder du efter mere information om vin, så du kan dykke længere ned i vinens verden? På Bilka.dk har vi samlet en stor vinguide til dig, der gerne vil lære endnu mere om bl.a. vin, dekantering og druer. I denne guide kan du også finde guides til specifikke vine, som rødvin eller hvidvin.