Terroir

Hvad er terroir og har det betydning for din vinoplevelse?

I denne guide kan du læse meget mere om terroir og hvilken betydning jorden har for opdyrkning af druer. Terroir kommer nemlig fra det franske ord ”terre”, som betyder jord.

Når vi snakker om vin, er terroir dog ofte meget mere end bare den jord, druerne er dyrket i. Der er nemlig et hav af faktorer, der spiller ind i druens smag og modning. Terroir er en sammensætning af:

  • Typen af jordbund: eksempelvis sand, ler, sten, mineraler, og meget mere.
  • Området: højde, skråning, nærhed til vand, m.m.
  • Klima og sæsoner: temperaturer, mikroklima, og andet.
  • Vejret: regn, sol, vind, varme og frost.


 

 

Terroir - vin

Terroir er et udtryk, der prøver at indkapsle alle de utallige miljømæssige og kulturelle påvirkninger, der er, når druerne dyrkes og vinen fremstilles. Alle påvirkninger er yderst komplekse og resulterer i et hav af unikke karakteristika, som vinen indeholder.

Nogle hævder, at terroir ikke er så vigtigt, som det ellers traditionelt er blevet betragtet at være. Nye vinproducenter hævder, at det handler mere om fremstillingen af vinen, dens gæring, lagring og opbevaring.

Effekten af ​​varme og kølige klimaer kan dog have stor betydning for vin (søde vs. tørre vine). Der er dog meget mere end klima i spil, når det kommer til fremstilling af vin. Nedenfor kan du se nogle af de ting, der påvirker vinfremstillingen:

  • Højde og tåge påvirker køleperioder.
  • Sollys og nedbør påvirker modningstiderne.
  • Forskellige jordarter absorberer næringsstoffer og vand i forskellige hastigheder, hvilket har betydning for druens modningsproces.

 

Vinproducentens rolle skal heller ikke undervurderes. Det er nemlig op til producenten at overveje alle elementer i terroir og indregne dem i de valg, der træffes i fremstillingen af vin. Der altså en række faktorer, der har betydning for smagen af vinen – herunder både terroir og vinproducenten.

 

 

Et eksempel på terroir

En vin, der er særdeles kendt for sin terroir, er vin fra Bourgogne. Du kan eksempelvis tage disse tre vine ved siden af hinanden:

  1. En Willamette (Oregon) Pinot Noir
  2. En Russian River Valley (Californien) Pinot Noir
  3. En rød Bourgogne (100% Pinot Noir).


Til trods for, at disse vine er baseret på den samme drue, er det næsten umuligt ikke at bemærke den karakteristiske aroma af Pinot Noir dyrket i Bourgogne (som det kaldes i Frankrig). Det er en god måde at forstå indflydelsen af terroir.

Dette forekommer også i andre vinregioner i verden, men Bourgogne er en af de mest velkendte. Det kan dog skifte fra landsby til landsby, bakketop til bakketop og vinproducent til vinproducent. Afstanden er med til at give nuancerede aromaer og smag i de forskellige vin.

 

Terroir og vinens duft og smag

Terroir har betydning for vinens smag og duft. Dermed har terroir en betydning for, hvordan din vinoplevelse er. Skal du være connaisseur til den næste fest? På Bilka.dk sørger vi for, at du har helt styr på den vin, du serverer.

I Bilkas store vinguide kan du nemlig finde en række forskellige guides, der kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige vin. Du kan både finde guides om rødvin, hvidvin, rosévin og mousserende vin, men også guides, der lærer dig meget mere om tannin, dekantering, prop og meget andet!

Bouquet og aroma

I sin store helhed er aroma og bouquet måder, du kan beskrive vinens dufte på. Dog er begge begreber mere komplekse end som så. Før vi dykker helt ned i bouquet og aroma, er det derfor vigtigt at vide, hvordan man klassificerer vinens duft.

DEN STORE DRUEGUIDE

Vil du gerne lære mere om de forskellige druesorter? I denne guide har vi samlet en række guides, der informerer dig om de forskellige druer, der bruges til at lave vin. Du kan selvfølgelig læse både om røde og hvide druer.