Sådan vælger du en god portvin

Hvad er portvin og hvordan vælger du en god portvin?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om portvin

 

Den kan nydes til en sød dessert, en let forret eller en smagfuld hovedret. Faktisk kan den også nydes alene. Der er selvfølgelig tale om et dejligt glas portvin. Portvinen har tidligere været anset som noget, ældre mennesker drikker, men det er den ikke længere.

Portvinen er nemlig blevet mere populær blandt flere mennesker. Hvis du ikke er vant til at drikke portvin, kan det være en udfordring at finde en god flaske. Derfor vil vi gøre dig klogere på, hvad portvin er og hvordan du vælger en god portvin.

Populære portvine

Hvad er portvin?

Portvin er en portugisisk hedvin, der fremstilles af druer fra området omkring Douro-floden i den nordlige del af Portugal. Det er kun vine fra dette område, der må kaldes portvine. Du kan dog finde vine fra andre områder, der minder om portvin.

Portvin findes i to forskellige typer: Tawny og Ruby. Disse to typer findes i forskellige udgaver som f.eks. Vintage Port, LBV og Vintage Tawny. Nedenfor kan du blive klogere på de to typer og deres særskilte karakteristika:

  1. En Tawny portvin er fadlagret, har en brunlig farve og en mere nødde- og karamelagtig smag.
  2. En Ruby portvin er flaskelagret, har en rødlig farve og en mere frugtig smag.

 

Der findes også hvide portvine. De er lavet på grønne druer og har ofte en hvid, gylden eller brunlig farve. Hvis du opbevarer en hvid portvin længe, vil den få en mere brunlig farve, og smagen kan også ændre sig løbende.

 

Hvordan laver man portvin?

Portvine har ofte en højere alkoholprocent og mere sødme end almindelige vine. Det skyldes, at portvin laves på druesaft, hvor der er tilført druesprit. Druespritten stopper gæringsprocessen, så restsukkeret forbliver i vinen, hvilket gør portvinen mere sød og øger alkoholprocenten.

Man fremstiller altså en vin på traditionel vis på blå druer, men stopper gæringsprocessen, når alkoholprocenten er omkring 5-9%. Graden af sødme afhænger af, hvornår producenten stopper gæringen.

 

 

Portvin holdbarhed

Portvins holdbarhed kommer meget an på typen og udgaven. Generelt kan du opbevare din portvin længe, hvis den ikke er åbnet.

Hvis portvinen er flaskelagret, altså en Ruby, kan du gemme den i mange år. Du skal dog være opmærksom på, at både farve og smag ændrer sig løbende.

Du kan drikke de fleste portvine, når du køber dem. Det kan dog også være en fordel at lagre dem et stykke tid. Lagringen kan nemlig forfine og udvikle portvinens smage. Du kan prøve dig frem med lagring af portvine og finde ud af, hvordan du bedst kan lide din portvin.

 

Hvad drikker man portvin til?

Nu er du blevet klogere på, hvad portvin er og hvilke typer, der findes. Hvordan finder du så en god portvin? Valget afhænger ofte af, hvad du skal drikke portvin til og hvilke smagsnuancer, du bedst kan lide. Du kan læse mere om portvin til forret, hovedret og dessert nedenfor.

 

 

Portvin som aperitif eller til forret

Hvis du vil servere en portvin som aperitif eller til forret, kan du med fordel vælge en let portvin. Det kan f.eks. være en hvid portvin, da den har nuancer af citrus, honning og abrikos. Derudover går en let portvin også godt til forretter med skaldyr og fisk eller salater.

 

Portvin til hovedret

De fleste drikker rødvin til hovedretten, men en portvin af Ruby-typen minder faktisk lidt om en rødvin. Derfor kan du sagtens servere en Ruby portvin til f.eks. oksekød, vildt eller en sammenkogt ret.

Det er bl.a. Ruby portvinens indhold af tanniner og bæragtige smag, der gør den velegnet til dette og får den til at minde lidt om en rødvin.

 

Portvin til dessert

Hvis du f.eks. serverer en dessert med chokolade eller bær, vil en Ruby portvin være et godt valg grundet dens søde og frugtige smag. Denne type portvin komplimenterer nemlig chokoladens bitre smag og forstærker bærrenes balance af surhed og sødme.

Hvis du derimod serverer en dessert med nødder, vil en Tawny portvin være ideel. Her kan du nemlig få en dejlig kombination af dessertens nøddesmag og portvinens fyldige karamelsmag. Den kan bruges både til is, kage og ost, så den passer til lidt af hvert.

Køb en god portvin på Bilka.dk

Når du skal finde en god portvin til dig eller dine gæster, handler det selvfølgelig mest om din egen præferencer. Derfor er en god portvin den, der falder bedst i din smag. Blandt vores brede udvalg af portvine på Bilka.dk kan du finde portvinen til din næste skænk.

Bilkas store vinguide

Dyk ned i en verden af vin med Bilkas store vinguide! Her kan du finde inspiration og information om alverdens forskellige vinrelaterede emner. Du kan bl.a. læse mere om vinglas, rødvine, hvidvine og meget andet, der gør dig til en rigtig vin-connaisseur.