Pinot Gris
Pinot Gris vine, er rige og fyldige. I Alsace i Frankrig, hvor det er den tredje mest plantede drue efter Riesling, har vinene en tendens til at være fyldige med moderat syrlighed og en sødlig frugtighed.
Prøv den fyldige Pinot Gris
Pinot Gris er det franske navn for den drue, der også går under den italienske betegnelse Pinot Grigio. På trods af at navnene bruges i flæng, og der i bund og grund også er tale om den samme drue, er der dog stor forskel på vinenes stil og karakter.
Pinot Grigio resulterer typisk i en tør vin med medium syrlighed og aromaer bestående melon, fersken og citrus. Derimod indikerer Pinot Gris ofte lidt sødere vine, der er rige, fyldige og let krydrede i smagen. Dette skyldes, at Pinot Gris høstes på et senere tidspunkt, hvorved der når at udvikle sig en større mængde sukker i druerne. Pinot Gris vine kan dog være meget forskellige alt afhængig af druens terroir.
En lille drue med stor popularitet
Pinot Gris er en hvidvinssort, der er opstået som en naturlig mutation af druesorten Pinot Noir. Den stammer oprindeligt fra Bourgogne, men i dag bliver den hovedsageligt dyrket i Alsace. Druen er dog også udbredt i både Tyskland og Østrig, hvor vinen får en mere syrlig og rund pæresmag. Pinot Gris har desuden opnået stor popularitet i især Californien, Australien og New Zealand.
Kært barn har mange navne, hvilket afhænger af, hvor druen dyrkes:
- Frankrig: Pinot Gris
- Italien: Pinot Grigio
- Tyskland: Burgunder
- Østrig: Grauburgunder
I franske Alsace har vinene en tendens til at minde om moden pære og abrikos, og de er som regel let parfumerede og mere farverige end andre hvidvine. Vinens smukke farve opstår som følge af druens lette lyserøde skær. Da Pinot Gris vin ofte udvikler sig i en meget positiv retning over tid, kan det anbefales at prøve en flaske med lidt alder. Det kan i nogle tilfælde også være en god idé at dekantere vinen lidt inden, den skal drikkes. Pinot Gris passer desuden rigtig godt til visse madretter, i særdeleshed fisk og asiatiske retter. Find din favorit i udvalget herover.
Dele af artiklen er udlånt af Vivino.